Vil du have ansvaret for at drive og udvikle serviceafdelingen i en veletableret installationsvirksomhed, hvor du får ansvar for både medarbejdere, kunder og økonomi? Som serviceleder hos Uggerly Installation i Esbjerg får du en central rolle med ansvar for den daglige drift, koordinering og kvalitetssikring af serviceopgaver samt løbende kundedialog.
Med reference direkte til afdelingschefen vil du blandt andet have følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Ledelse og koordinering af serviceopgaver samt daglig planlægning af ressourcer og bemanding
- Kvalitetssikring af opgaver samt sikre høj faglig standard i udførelsen
- Tekniske afklaringer i forbindelse med serviceopgaver
- Opsøgende salg til nye såvel som eksisterende erhvervskunder
- Pleje og udvikling af kunderelationer gennem løbende dialog og kundebesøg
- Ansvar for egne kunder i serviceafdelingen samt sikre høj kundetilfredshed
- Være proaktiv i forhold til opgaver, der overdrages fra entrepriseafdelingen
- Kalkulere og afgive priser til kunder samt udarbejde tilbud
- Igangsætte opgaver, sikre bemanding samt følge op på fremdrift og deadlines
- Økonomisk opfølgning på opgaver samt fakturering
- Personaleansvar for montører samt sikre trivsel og udvikling i teamet
For at få succes i rollen er du uddannet elektriker med videreuddannelse som el-installatør eller maskinmester med elektrikerbaggrund og har formentlig erfaring fra en lignende stilling som serviceleder, overmontør eller tilsvarende i installationsbranchen. Du har erfaring fra el-branchen, herunder serviceopgaver og mindre projekter, kalkulationer og økonomisk opfølgning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kalkulationsværktøjer, f.eks. Kalkia eller lignende.
Som person er du struktureret og formår at bevare overblikket over opgaver, medarbejdere og økonomi. Du er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og tager initiativ i en hverdag med mange samtidige opgaver. Samtidig er du en stærk kommunikator med gode samarbejdsevner og trives i en rolle med tæt kundekontakt. Du er serviceminded og relationsskabende med fokus på kvalitet og langvarige samarbejder.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, og du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Esbjerg – max 45 min.
Er du den nye serviceleder hos Uggerly Installation i Esbjerg, så upload din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet og religion. For yderligere information omkring stillingen kan henvendelse rettes til Founder af Sensu A/S, John Tveit på tlf.: +45 20 77 43 33.
For yderligere information om Uggerly Installation se: www.uggerly.dk
Vi gør opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.




