Kunne du tænke dig at komme med på en spændende rejse i en international og teknologisk virksomhed? Måske du er skarp på e-commerce/onlinehandel og har en stærk teknisk forståelse med ambitioner om, at omsætte din viden til værdi som konsulent inden for e-commerce hos en af Danmarks førende Microsoft Partnere inden for ERP-løsninger? Vi tilbyder en spændende stilling præget af stor frihed, indflydelse og variation i TRIMIT Group. Du vil opleve et unikt arbejdsmiljø og en kultur, hvor nærhed, tillid og de personlige relationer er i højsædet, og hvor ancienniteten er høj blandt dine kollegaer.
Du får en central rolle, hvor du i samarbejde med projektledere, konsulenter og udviklere agerer kundernes IT-tekniske rådgiver ift. opbygning og optimering af deres e-commerce platform. Du indgår derfor i en tæt dialog med kunderne både før og under projektet, hvor du sætter dig ind i deres ønsker og behov med henblik på, at kunne omskrive og videreformidle de pågældende ønsker og behov til dit bagland af bl.a. web- og BusinessCentral-udviklere. Du analyserer dertil relevante problemstillinger og sparrer med udviklere og kunder om de rette løsningsdesigns. Du bliver en del af virksomhedens e-commerce team bestående af 9 medarbejdere, hvoraf 2 er e-commerce konsulenter.
For at få succes i rollen har du formentlig en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for e-commerce. Din erhvervserfaring er mere væsentlig end din uddannelse, da der kan være flere veje ind i jobbet. Du kan have din erfaring fra en lignende konsulentstilling, hvor du har opnået en bred viden om og erfaring med drift af e-commerce på B2B-markedet og også gerne på B2C-markedet. Du kan også have din erfaring fra en stilling i et marketingbureau eller et ERP-hus, hvor du har beskæftiget dig med onlinehandel inden for furniture- eller fashionindustrien samtidig med, at du har lyst til at prøve livet som konsulent. Det anses som en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Navision/BusinessCentral og/-eller UX-design og har øje for grafisk æstetik kombineret med brugervenlighed.
Du kommunikerer på dansk og engelsk i skrift såvel som tale, og det er et krav, at du har kørekort og egen bil.
Som person er du imødekommende, udadvendt og serviceminded. Du formår at skabe gode relationer til dine kollegaer og ikke mindst til dine kunder, hvor du er god til at lytte, involvere dig, videreformidle til dit bagland af web- og BusinessCentral-udviklere på et mere teknisk niveau og dermed finde den rette løsning for kunden. Du er ordentlig og holder dine aftaler, så kunden føler sig tryg i hele processen. Samtidig er du selvsikker i din faglighed, og du er derfor ikke bange for at bringe din viden i spil og udfordre kunden på deres tænkning. Du er god til at arbejde selvstændigt og agerer opsøgende ift. at bidrage til udviklingen af din stilling som E-commerce Konsulent. Dine kollegaer er med dig hele vejen, og selvom jobbet kræver en stor grad af selvstændighed og teknisk forståelse, så er det i høj grad teamwork, der sikrer din og dine kunders succes.
Er du TRIMIT Groups nye E-commerce Konsulent til TRIMIT Group i Viborg eller Kolding? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV enten på dansk eller engelsk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76
Du kan læse mere om TRIMIT Group her: www.trimit.com.




