Vil du være drivkraften bag projektledelse af centrale opgaver? Som projektleder hos Precision Services får du en central rolle i ledelsen og koordineringen af nye projekter. Du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet, en flad organisationsstruktur og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og troværdighed altid er i fokus. Hos Precision Services får du en hverdag, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du kan være med til at sætte dit præg på en ny afdeling og forme processer og arbejdsgange. Virksomheden har et uformelt arbejdsmiljø med en bramfri tone og en kultur, hvor man respekteres for sin faglighed. Derudover kan du se frem til gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Få en nøglerolle i projektledelsen, hvor du, med direkte reference til Managing Director for Precision Services, får ansvaret for at sikre effektiv planlægning, koordinering og gennemførelse af projekterne. Dine primære ansvarsområder vil være:
- Ansvar for planlægning, styring og gennemførelse af projekter.
- Udarbejdelse af projektmål, tidsplaner og sikring af levering til tiden, inden for budget og med ønsket kvalitet.
- Budgettering og løbende opfølgning på projektets økonomi.
- Forhandling med leverandører og samarbejdspartnere.
- Risikostyring, identificering og håndtering af tekniske, økonomiske og operationelle risici.
- Sikring af kvalitetsstandarder og specifikationer på leverancer.
- Effektiv kommunikation og interessenthåndtering internt og eksternt.
- Styring af underleverandører og kontrakter.
Du har en relevant uddannelse inden for projektledelse eller teknisk baggrund, f.eks som maskinmester, men det afgørende i rollen er din erfaring med projektledelse og evne til at styre komplekse projekter med eksterne interessenter. Du er vant til at arbejde hands-on med projekter og har derfor også et kendskab til økonomistyring, risikohåndtering og kvalitetssikring. Du har din erhvervserfaring fra en mindre virksomhed med et internationalt fokus. Kendskab til tekniske og operationelle krav ved avancerede løsninger anses som en fordel i jobbet.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau på skrift og i tale, og du er bosiddende i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Svenstrup.
Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger. Du er energisk, løsningsorienteret og villig til at tage aktiv del i alle aspekter af projektet – fra planlægning til gennemførelse. Du kan håndtere flere projekter samtidig, tage initiativ, arbejde selvstændigt og finde praktiske løsninger, før problemer opstår. Samtidig er du en dedikeret teamplayer, der bidrager til et stærkt samarbejde på tværs af projekter og afdelinger.
Er du klar til at blive en del af en ambitiøs og international virksomhed? Så upload dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte Seniorkonsulent Svend Erik Birkelund på tlf. +45 51 29 43 33. Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.
Læs mere om Precision Services her: https://ptdefence.com/precision-services/