Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem ERP, WMS og kundernes forretningsprocesser i en international og teknologisk virksomhed? Måske motiveres du af at designe og implementere ERP- og WMS-løsninger, hvor du arbejder tæt på kundernes forretningsprocesser, lagerflows og supply chain? Så er dette en spændende mulighed for at bringe din ERP- og WMS-forståelse i spil hos en af Danmarks førende Microsoft Partnere inden for Business Central. Der tilbydes en alsidig stilling med stor frihed, indflydelse og variation i hverdagen. Samtidig bliver du en del af et unikt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stærkt sammenhold og en kultur, hvor tillid, nærhed og de personlige relationer vægtes højt.
Du får en central rolle som Business Consultant med særligt fokus på WMS og bliver ansvarlig for at designe, implementere og optimere løsninger i tæt samarbejde med kunder, udviklere og projektledere. Rollen indebærer tæt dialog med kunden samt løbende samarbejde på tværs af interne teams. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Designe og beskrive ERP- og WMS-løsninger i MS Dynamics 365 Business Central
- Implementere ERP- og WMS-løsninger hos kunder i samarbejde med udviklere og projektledere
- Analysere kunders forretningsprocesser med særligt fokus på lager og logistik og identificere forbedringsmuligheder
- Omsætte forretningsbehov til funktionelle ERP- og WMS-løsninger
- Sparre med kunder og udviklere om løsningsdesigns, warehouse flows og systemunderstøttelse
- Deltage i hele projektforløbet – fra analysefase til go-live og support
- Supportere kunder efter idriftsættelse og sikre høj brugeradoption
- Optimere processer inden for fx:
- Indkøb og logistik
- Supply ChainLager
- Forsendelse
- Indkøb og logistik
- Bidrage til intern erfaringsudveksling i konsulentteamet
- Opdatere sig på ny funktionalitet og best practices i Dynamics 365 Business Central med fokus på WMS
- Deltage på kundebesøg
For at få succes i rollen har du måske erfaring fra en lignende stilling som eksempelvis ERP-konsulent, WMS-specialist, Supply Chain Consultant eller lignende. Din erhvervserfaring er mere væsentlig end din uddannelse, da der kan være flere veje ind i jobbet. Du kan også komme fra en produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet indgående med lager, logistik eller supply chain og har lyst til at arbejde mere rådgivende og løsningsorienteret som konsulent. Det afgørende er, at du har solid forståelse for lagerprocesser og værdikæden i en produktionsvirksomhed.
Du kommunikerer på dansk og engelsk i skrift såvel som tale, og du bor i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Viborg, Kolding eller København. Det er i øvrigt et krav, at du har kørekort og adgang til egen bil.
Som person er du imødekommende, udadvendt og serviceminded. Du har en naturlig evne til at skabe stærke relationer – både til kunder og kollegaer – og du trives i en rolle, hvor dialog, koordinering og samarbejde er afgørende for succes. Du er god til at lytte, involvere dig og skabe tryghed for kunden gennem tydelig kommunikation og løbende opfølgning. Samtidig arbejder du struktureret og detaljeorienteret, og du motiveres af at levere et stykke arbejde, hvor kvalitet og ordentlighed er i højsædet. Du tager ansvar, følger op og holder dine aftaler, og med din naturlige faglighed og forståelse for lager og processer formår du at skabe fremdrift og overblik – også i komplekse WMS-opsætninger. Du arbejder selvstændigt og opsøgende, men ser samtidig værdien i teamwork og vidensdeling, da det netop er samarbejdet mellem mennesker og fagligheder, der skaber de bedste løsninger for kunderne.
Er du TRIMIT Groups nye Business Consultant med fokus på WMS? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV enten på dansk eller engelsk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76
Du kan læse mere om TRIMIT Group her: www.trimit.com.




