Sparringen ved kollegaens skrivebord, turen til kaffemaskinen og statusmødet ved tavlen er igen afløst af hjemmekontor på mange arbejdspladser. Undervejs vandrer tankerne måske mod næste karriereskridt og du får brug for konkrete tips til din jobsøgning.
Julen er for mange en god anledning til at gøre status og Corona har skubbet til jobmarkedet på mange måder. Online møder, distanceledelse og mindre rejseaktivitet.
Vi giver dig 7 gode tips til din jobsøgning. Hvordan du gør dig mere synlig overfor Headhunter og Researcher på LinkedIn, når din profil skal være blandt dem de spotter.
VIS rekrutteringskonsuleter at du er interesseret
På din LinkedIn-profil, lige under dine kontaktoplysninger, finder du funktionen ”Vis rekrutteringskonsulenter, at du er interesseret”, og med få klik er du i gang med din jobsøgning.
Brug keywords
Headhunter og Researcher kan søge på næsten alt mellem himmel og jord. Du kan med fordel tænke i, hvilke konkrete ord – såkaldte keywords eller tags – du gerne vil findes på. Start med overskriften på din profil, hvor du kan uddybe dit speciale. Eks. “Projektleder, PRINCE2, Forandringsledelse”
brug afsnittet ‘om’
Fortsæt med at beskrive dig selv med velvalgte keywords og tags i afsnittet ’Om’. List dine spidskompetencer og ansvarsområder. Specifikke brancher og markeder. Vær skarp på, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver – som en slags salgspitch. Pas på at det ikke fylder for meget – det skal give et hurtigt overblik som vækker interesse. Bare rolig… du skal nok få lov at uddybe, når der er rakt ud til dig.
tænk i titler
Typisk vil en headhunter søge på titler, der kan lede til profiler inden for et givet felt. Titler varierer fra organisation til organisation. Tænk derfor på titler, som andre i din funktion kunne have i andre virksomheder, og implementer dem i din tekst. Ved at klikke på ”Job” i topmenuen og dernæst på ”Karriereønsker” kan du vælge de titler, som du gerne vil findes på, når der søges efter potentielle kandidater.
uddyb dit cv
Uddyb dine job når ud udfylder dit CV på LinkedIn. Du skal være skarp på dit ansvarsområde, dine konkrete opgaver og meget gerne dine resultater. Tænk igen på ord, som er keywords og tags inden for dit felt, og som kan udfolde din profil. Tilføj faglige kompetencer, som uddyber og understøtter præcis det, du kan.
Færdighedder & skills
Tilføj relevante “færdigheder”. Under “skills” har du mulighed for at imødekomme den tjekliste, som Researcher eller Headhunter er givet fra deres opdragsgiver. Konkrete færdigheder er en klar fordel.
fat dig i korthed
Du skal være kortfattet, tydelig og konkret. Erstat tekst med bullets og slet fyldord. Headhuntere og Researcher gennemser mange – som i rigtig mange – LinkedIn-profiler og CV’er, og jo bedre du kan hjælpe med et godt overblik, des større sandsynlighed er der for at de bremser op ved netop dig.
Rigtig god fornøjelse og ønsker du hjælp til din jobsøgning er vi ikke længere væk en et opkald på 26 42 00 00.
Du kan læse mere karriererådgivning via linket herunder!