Danmark står overfor nye restriktioner og “bøvl” for erhvervslivet, der tager situationen i stiv arm. Læs eller repetér Jakob´s indlæg fra dengang Danmark lukkede ned første gang…

Hvordan får man mest muligt ud af en krisetid, man ikke selv er herre over? At komme op på ølkassen og tro på sig selv? Hvor skal man lægge trykket, og hvordan identificerer man potentialet, når alt omkring er kaos? Jeg tror, vi er mange som har været involveret i revisioner af budgetter og planer i et hav af versioner. Ændring som er sket i takt med, vi blev ”klogere” over tid eller i hvert fald mere alignede med, hvad vi tør tro på. Vi har studeret notater og præsentationer fra diverse internationale consulting huse, som alle gav deres take på, hvorledes virkeligheden ser ud, og hvordan man bedst muligt kunne kigge fremad. Udover, at vi i Danmark spiller med en blind makker, som sygdommen jo er, er vi dybt afhængige af, hvordan vores internationale samhandel tager sig ud. Ikke mindst hvorledes vores private erhvervsliv håndterer de muligheder, der uanset hvad altid vil opstå!

Brug det halvvåde krudt hvor det giver mening

Vi aner ikke, hvor lang tid det varer, og hvilken ny virkelighed det skaber. Et er sikkert; vi skal bruge det halvvåde krudt, hvor det giver mening og bruge tiden fornuftigt i stedet for at tro, vi kan styre noget som helst. Fra min egen stol i rollen som ejerleder og professionel bestyrelsesformand, har jeg konstateret tre nødvendige ledelsesgreb i denne tid, som jeg håber vil fortsætte, når vi engang er ”på den anden side”.

• Acceptere behov for agil ledelse. Vores virkeligheder og forudsætninger ændrer sig konstant, og absolut ingen er udstyret med den krystalkugle, som kan forudse, hvordan markedet bliver fremadrettet
• Kommunikation og tillid er mere væsentlige end nogensinde og er også formuleret på grønspættebogens side 1 i forhold til forandringsledelse
• Føring i det daglige fordrer nærhed og synlighed, og vi som ledere skal være så tydelige som muligt i vores adfærd

Staten bruger føring som virkemiddel

Kan vi lærer noget af måden, hvorpå regeringen, folketing og diverse styrelser har ageret? Specielt i starten af Corona-krisen tonede de jævnligt frem på skærmen, hvilket affødte respekt og massiv opbakning hos befolkningen. Der blev kommunikeret så klart og ærligt, som det nok var muligt, og jeg oplever, at vi i det store hele var tilfredse med deres ageren i de første uger. Jeg tænker, at vi var mange, som så tillid fra opposition og støttepartier til regeringens løsninger, og særinteresser blev markant nedtonet. Det gav en tro på en fremtid, som vi alle havde behov for. 

Noget tyder på, at vi gerne vil ledes, og det er på ingen måde nyt. Alle grupperinger og teams vil altid definere sig omkring en lederskikkelse. Det kræver styring og retningslinjer. Mere handling mindre snak, samt en ramme at virke i, som kalder på sund fornuft. For megen tid med kontrol og regneark tager initiativ, handlekraft og energi ud af en organisation.

Førerens plads er fri

I forsvaret har vi altid gjort en dyd ud af at Førerens plads er fri. Dog således at man altid placerer sig, hvor det er mest gunstigt for den kamp, der skal føres. Kamp er lige præcis det, vi alle står midt i lige nu; en kamp om overlevelse og Danmarks fremadrettede økonomi. Hvordan tager man sig bedst ud, når vi er på den anden side af krisen, og dermed har skabt de bedst mulige forudsætninger for at kæmpe de næste slag. Det kræver klare budskaber, en høj grad af involvering af og ikke mindst tillid til relevante personer omkring én. Det være sig bestyrelse, ledende medarbejdere og netværk. Man skal blot ikke glemme, at der i chefens kontor altid hersker en vis ensomhed. 

Når alt kommer til alt, ligger beslutningerne hos den enkelte chef. Der vil altid være risiko for fejl, men op på ølkassen, tro på dig selv og missionen. For hvis du ikke tror på det, hvorfor pokker skulle andre så? I Danmark er vi opdraget til at have en mening om nært sagt alt, og vi bliver massivt påvirket fra medier, politikere etc. Det kan af gode grunde skabe usikkerhed, defokus og manglende handling. Hold fast i din egen integritet og ståsted og eksekver uagtet påvirkning fra alle kanter.

Krisekrigeren – nu og i fremtiden

Lige nu kender vi ikke fjenden, og vi er tvunget til at handle i blinde og tåger. Fjenden er jo pt. ikke enslydende med ens konkurrenter, som vi jo mere eller mindre har gode indsigter i. Modsat finanskrisen, kender vi ikke fjenden, men finanskrisen lærte, os at det er bedre at gøre for meget for hurtigt end for lidt for langsomt. Omvendt så går sygdom over, og vi er polstret til at komme igennem… måske. Ingen ved, hvor længe det varer, og kender den nye virkelighed vi kigger ind i. Mange har meninger – ingen har svaret.

Jeg tror på, at det som kendetegner en god ”krisekriger” er:

• En indædt lyst til at gå forrest, vise tro og vilje selv når det ser sortest ud
• Være vedholdende og måske endda stædig i at nå det, du sætter dig for
• Hav så meget tillid til din omgivelser som overhovedet muligt, de vil dig kun det bedste!
• At være i eller skabe kontrol uden altid at have den store indflydelse

Hvilke greb, som passer hvornår, er i sagens natur vidt forskellig afhængig af, hvor man er, og hvordan ovenstående scenarie og udfaldsrum tager sig ud. Kriseledelse kan læres, og har du spørgsmål til lige præcis den disciplin, så er vi ikke længere væk end et telefonopkald. Op på ølkassen og tro på dig selv.

Lige et enkelt PS: Mon Folketinget tillader sig at lukke ned i sommerferien?

Læs mere fra Comentor he