Blog

Vi stræber efter at være umami indenfor rådgivning

Af Jakob Møller Hansen

Comentor Umami

Vi bliver lige hængende lidt ved, hvad Umami og velsmag har med rådgivning at gøre…

Nogen går på Noma – andre går på Bones, eller vælger den nemme løsning i Ikeas bistro. Bevæggrundene for valget kan være mange og vidt forskellige. Økonomi, situationen, værdioplevelsen versus investering etc.

Der er ikke nødvendigvis noget, der er mere rigtigt end noget andet. Det grundlæggende udgangspunkt er det samme: Vi vil undgå at lave mad, og opnå at blive mætte. Alt andet derimellem er en smagssag og en prioritering.

Det handler om prioritering

Comentor vælger hverken Noma eller Bones. Det første er for dyrt, det andet er for mainstream. Vi ligger nok et sted midt imellem, når det er vigtigt for os at få en oplevelse, der rækker udover det sædvanlige. Det fik vi på Skagen Fiskerestaurant i anledning af Comentors sommerfest i fredags.

Vi ønsker for det første at få middagen serveret ved bordet. Vi sætter pris på at få præsenteret, hvad der er på tallerkenen samt, at en sommelier rådgiver om den rette vin til måltidet.

Vi fylder gerne glassene med vin, men vi sætter pris på, at en tjener skænker det første glas ved bordet.

Det behøver ikke koste spidsen af en jetjager, men det er bestemt noget andet end Ikeas bistro og Bones. Det er en prioritering af en værdioplevelse, der rækker ud over dovenskab og mæthed😊

Hvor vil vi hen med det?

Vi er det rette valg, når du ønsker en oplevelse med rådgivning, der rækker ud over ”spis og bliv mæt”. I vores verden en direkte parallel til ”søg og erstat”, når man har brug for en ny person på holdet.

Vi ønsker ikke at være en ”søg og erstat” partner. Vores mål er at blive inviteret til at diskutere dit behov op mod forretningens overordnede mål, og at have så godt et kendskab til dig og din organisation, at vi også kan byde ind på kompetence- og ressourcesiden. Faktisk er vi slet ikke gode til ”spis og bliv mæt”-løsninger.

Vi prioriterer at indgå i nye samarbejder, hvor begges interesse er at etablere faste partnerskaber. Det gør vi, fordi vi ved, at det skaber værdi hos den der ansætter, hos headhunteren og ikke mindst hos de kandidater, der er bragt i spil på kort såvel som lang sigt. Vi prioriterer at give en ekstraordinær oplevelse før, under og efter til alle parter. Det er en prioritering.

Pris og kvalitet hænger sammen

Det nemmeste i verden er at faldbyde priser for at få flere kunder i forretningen. Det er helt klart også en forretningsmodel. Det er bare ikke vores.

Vi vægter en fast, transparant og ensartet prissætning. Uanset om du hører til i den private – eller offentlige sektor, store koncern eller mindre virksomhed, så får du de samme prismuligheder. Det svarer lidt til, at du, når du går i byen og spiser, får præsenteret et antal menuer med eller uden vinmenu.

Vi beregner ikke honorar ud fra en %-sats af årsgagen eller titlen i stillingen. Ingredienserne i løsningen er de samme. Vi har altid fundet modellen lidt pudsig, og ikke særligt sigende omkring det arbejde vi udfører, på dine vegne. Processen og tiden er, alt andet lige, den samme.

Nuvel, ”søg og erstat” opstår også hos de kunder vi har lange relationer med, og i de situationer opfordrer vi oftest til at benytte os, til at støtte op om en søgeproces, og lade dig selv håndtere samtalerne.

Uanset hvilken løsning der er den rette for dig, så arbejder vi altid benhårdt på, at der opstår ”velsmag = umami” i vores partnerskaber. Det er i det krydsfelt, at det, der er lidt udover det sædvanlige, opstår. 

 

Læs også

vores øvrige blogindlæg

Ledelse er som at lægge mosaik

Digital learning træner lederfærdigheder men det kommer vi tilbage til… Først til metaforen, for hvad har mosaikker at gøre med ledelse? Jeg er visuel og arbejder godt med metaforer. Jeg har erfaret, at der er særligt én metafor, der går

LÆS MERE

Det har vi ikke tid til!

Det udsagn møder jeg, om end ikke dagligt så ofte, hos ledere og specialister i mange danske virksomheder. Store som små, nationale som internationale. Hvorfor er det i grunden så svært at beramme sig mere tid i dagligdagen? Alle taler

LÆS MERE

Jo mere vi træner i fredstid

Det rette DNA eller ? Man siger, at intet kan vælte et træ med stærke rødder. Ordsproget udtrykker meget rammende, hvorfor det er ualmindeligt vigtigt, at ledere har det rette DNA. Jeg vil ikke bevæge mig ind i en holdningsmæssig drøftelse

LÆS MERE

Menu