Selv en leder med mange års erfaring ser det som sin sværeste opgave at afskedige en god og loyal medarbejder. Uanset om årsagen til afskedigelsen er virksomhedsopkøb, fusioner, nedskæring, frasalg eller lignende, er det er en ubehagelig, men ofte nødvendig del af lederens job og ansvar at træffe den tunge beslutning om en afskedigelse. Men når beslutningen er truffet, gælder det om gennemføre afskedigelsen på en værdig og professionel måde. Det gælder om at give den opsagte medarbejder de bedst mulige betingelser og fremtidsudsigter - det gælder om at give den opsagte modet tilbage og hjælpe medarbejderem godt og hurtigt videre til et nyt job. En værdig og professionel afskedigelse har flere fordele - bitterhed og konflikter med den opsagte medarbejder undgås, arbejdsmoralen efter afskedigelse er væsentligt højere, medarbejdertrygheden hos de øvrige ansatte øges og sidst, men ikke mindst, fastholder og styrker virksomheden sit omdømme som en ansvarsbevidst virksomhed, der tager hånd om sine medarbejdere.
En afskedigelse efterlader altid den opsagte med en række spørgsmål og en vis usikkerhed for fremtiden. Men ved at tilbyde den opsagte den helt rigtige støtte og vejledning i form af bl.a. karrierevejledning, produktion af cv og ansøgning samt jobsøgningsplan, hjælper I som virksomhed medarbejderen til at se lyst, optimistisk og målrettet på fremtiden. Dertil genoprettes og styrkes medarbejderens selvtillid, og oplever ingen følelse af nederlag, men føler sig derimod stadig værdsat og kompetent.
Hos Sensu har vi stor erfaring med at gennemføre målbevidste outplacementsforløb med respekt for den enkelte medarbejder. Outplacementforløbet hos Sensu stiler mod at styrke og målrette medarbejderen mod nyt job, ny branche, ny uddannelse eller noget helt tredje.