Vi er så stolte af, at vi på baggrund af 350.000 virksomheder, er blevet udvalgt som en af de 1.000 virksomheder, som i de kommende uger bliver hædret med Spar Nord og BDO’s nye erhvervspris ”Succesvirksomhed 2019”. Vi er blevet identificeret som en af de mest overbevisende finansielle succesvirksomheder i dansk erhvervsliv.
Administrerende direktør i Spar Nord Lasse Nyby: ”Succes kan defineres på mange måder, men for os handler en erhvervsmæssig succes om at levere varen år efter år. Det handler om at bevise, at din forretningsidé og din forretningsmodel er robust og bæredygtig og i stand til at skabe tilfredsstillende finansielle resultater og den vækst, som er en forudsætning for udviklingen af vores velfærdssamfund. Netop derfor er det også et afgørende kriterie, at virksomhederne igennem en længere årrække har leveret stærke resultater.” (Sparnord.dk)