Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling, og er du klar til at tage ansvar for virksomhedens økonomi- og administrationsfunktion? Det får du nu muligheden for som den nye regnskabschef hos Titan Nedbrydning i Aalborg. Du tiltræder en spændende stilling i en virksomhed i massiv vækst, hvor du får mulighed for at få et stort ansvar og præge virksomhedens fremtidige succes. Du bliver et afgørende led i den daglige drift, da du får stor indvirkning på den økonomiske side af forretningen. Samtidig bliver du en del af en flerkulturel arbejdsplads med sunde rammer og et godt arbejdsmiljø, og du får rige muligheder for faglig udvikling.
Du får en central og selvstændig rolle, hvor du med reference til virksomhedens direktører, bl.a. kommer til at have følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Ansvarlig for de økonomiske og regnskabsmæssige aktiviteter
- Ansvarlig for budgetplanlægning og likviditetsbudgetter
- Opfølgning på igangværende arbejder herunder stadekalkulationer
- Personaleledelse af tre medarbejdere
- Ansvarlig for den daglige drift og optimering af økonomi/lønregnskab og administration
- Udarbejde materiale til revision i forbindelse med revisionsbesøg samt varetage kontakt med bank og revision
For at få succes i rollen har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis en HD-R, cand.merc.aud., financial controller eller anden relevant uddannelse inden for økonomi. Derudover har du solid erfaring med udarbejdelse af regnskaber, enten fra revisionsbranchen eller fra en anden lignende stilling. Det er en fordel, hvis du hertil har din erfaring fra en byggeri- eller produktionsvirksomhed, men dette er ikke et krav. Du besidder generelt gode IT-kompetencer og du har erfaring med ERP-systemer.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale, og du er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Aalborg – max 45 min.
Som person er du struktureret, detaljeorienteret og har en ”hands-on”-tilgang til dine opgaver. Du besidder en god forretningsforståelse og formår at holde overblikket, selv når der er mange opgaver på samme tid. Du er ansvarsfuld og ambitiøs, hvilket gør, at du formår at følge dine opgaver til dørs, præcist og målrettet. Hertil besidder du gode koordinationsevner og er initiativrig og proaktiv. Slutteligt er du rummelig, samarbejdsorienteret og finder det givende at omgås andre mennesker.
Er du klar til at blive en del af succeshistorien hos Titan Nedbrydning som deres nye regnskabschef? Så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte konsulent Steffen Berg Bendtsen på tlf. +45 27 84 21 84. Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.