Spica Technology ApS

Design Engineer

Spica Technology ApS er en international udviklings- og produktionsvirksomhed, der er 100 % dedikeret til vindmølleindustrien. Siden 1997 har Spica Technology udviklet, produceret og installeret innovativ software, elektronik og elektriske komponenter i nye og eksisterende vindmøller både onshore og offshore. I dag beskæftiger virksomheden 17 medarbejdere fra hovedkontoret i Silkeborg. Spica Technology er med deres erfaring, knowhow og egne specialiserede produktionskapaciteter og højteknologiske testfaciliteter førende indenfor deres felt: design og udvikling af el-tekniske systemer til vindmølleindustrien.

Spica Technology har været på en spændende rejse gennem årene, og befinder sig i en fortsat positiv vækst for virksomheden. Virksomheden søger derfor nu en dygtig Design Engineer.

International udviklings- og produktionsvirksomhed - Højteknologisk design til vindmøller

Du får nu muligheden for at blive en del af en spændende virksomhed, der er kendetegnet ved en flad og samarbejdsorienteret organisation. Som den nye Design Engineer indgår du i et godt arbejdsmiljø og i et stærkt fællesskab bestående af 17 kompetente medarbejdere, der alle brænder for deres felt. Du får en unik mulighed for at gøre en forskel og bidrage til den fremadrettede udvikling af virksomheden, som befinder sig i et attraktivt og internationalt miljø for vedvarende energi.

Du får en nøglerolle med selvstændigt ansvar, hvor du med reference til CTO’en bliver ansvarlig for mekanisk og elektrisk design. Du bliver således ansvarlig for udvikling af eltavler samt SCADA-paneler til vindmølleparker. Med tiden bliver du ansvarlig for projekter i firmaet, hvor du indgår i hele processen fra ide til færdigtestet projekter. Du får ligeledes til opgave at gennemføre kvalitetssikring af projekterne, inden de forlader huset i Silkeborg. Du besvarer kundehenvendelser vedrørende nye projekter, som du igangsætter på baggrund af specialiserede produktionskapaciteter og din tekniske knowhow.

For at få succes i jobbet har du en el-teknisk uddannelse som f.eks. elektriker, elektroniktekniker, automatikfagtekniker, el-installatør, ingeniør eller du kan have en ækvivalent baggrund som autodidakt. Du har mindst 5 års erfaring med lignende opgaver, og det er en væsentlig fordel, hvis du har erhvervserfaring fra vindmølleindustrien. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med rejsearbejde. Vi forventer, at du har en solid praktisk erfaring f. eks med industrielektronik, procesindustri og byggeprocesanlæg, og at du generelt besidder en god teknisk viden.

Du behersker desuden dansk og engelsk, da kommunikationen med kunderne hovedsageligt foregår på engelsk. Du har solide IT-færdigheder, og du har erfaring med at tegne i 3D i Inventor eller SolidWorks. Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugen af SEE Electrical.

Som person er du kendetegnet ved at være proaktiv og selvstændig. Du er ansvarlig, ligesom du besidder en ansvarsfølelse overfor at bidrage til feltet for vedvarende energi.
Du er faglig stolt, og du er passioneret omkring vindmølleindustrien. Du er god til at samarbejde, men du har samtidigt modet til at tage initiativ og tage teten selv. Du besidder gode kommunikationsevner, ligesom du har lysten til at snakke med kunder. Du er robust, engageret og du har en pragmatisk tilgang til tingene. Det er væsentligt, at du er detaljeorienteret og systematisk.

Er du den nye Design Engineer til Spica Technology i Silkeborg, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent Svend Erik Birkelund, Sensu A/S på telefon 51 29 43 33. For yderligere information om Spica Technology se www.spicatech.dk

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring