Krone Vinduer

Projektleder

Krone Vinduer logo

KRONE VINDUER A/S har siden 1953 leveret døre og vinduer til håndværkere og entreprenører i ind- og udland. Virksomheden har produktion af såvel specialløsninger som standardvinduer på to lokationer i Vendsyssel samt et salgskontor i Aarhus. Virksomhedens ca. 150 erfarne medarbejdere er garanter for, at de gode håndværkstraditioner og moderne produktionsmetoder går hånd i hånd og sikrer kunderne de bedste løsninger. Med SA Concept tilbyder Krone Vinduer projektbranchen unikke, kundetilpassede specialløsninger i høj kvalitet til kompromisløs arkitektur.

Krone Vinduer er en selvstændig virksomhed i den VKR-ejede DOVISTA-gruppe, som er en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder.

Krone Vinduer oplever massiv interesse i markedet for specialdesignede vinduesløsninger, og søger derfor en

Projektleder

Specialløsninger - Intern beregning – Teknisk rådgivning

Med reference til projektdirektøren i SA Concept i Aarhus får du ansvaret for at drive projekter og yde faglig og værdiskabende rådgivning samt sparring til arkitekterne. Du skal definere projekter, lave interne kalkulationer, tilbudsberegninger samt have løbende dialog med kunderne. Du får ligeledes til opgave at lave optimeringer i samarbejde med resten af teamet. 

Du kommer med en relevant byggeteknisk baggrund og kan have en uddannelse bag dig som bygningskonstruktør, byggeteknikker eller lignende. Det afgørende er dog, at du har en dyb forståelse for byggeri.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i vindues- og facadebranchen, men altafgørende er det, at du har erfaring med byggeri og ved, hvordan man arbejder med projektering af byggeri herunder sparring og rådgivning af arkitekter, rådgivere og ingeniører. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

I denne stilling er det vigtigt, at du formår at tænke konstruktivt og tre skridt frem. Du arbejder grundigt med detaljen, er struktureret og er god til at følge dine opgaver til dørs. Som person er du imødekommende, omgængelig og har humoristisk sans. Du skal evne at kommunikere med alle typer mennesker og virksomheder og være tillidsvækkende i din fremtoning og arbejdsmetoder.

Du er bosiddende i hensigtsmæssig køreafstand til Krone Vinduers salgs-og projektkontor i Viby ved Aarhus

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at arbejde med eksklusive produkter i den mest spændende del af byggebranchen. Du bliver en del af en flad og uformel organisation, hvor der lægges vægt på det gode arbejdsforhold, og som er præget af en høj faglighed.

Vi arbejder ikke med en ansøgningsfrist, og ansøgningerne bliver derfor behandlet løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Morten Thomsen på +45 40 58 64 15. For mere information om KRONE Vinduer besøg www.kronevinduer.dk.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring