Hårlev VVS

Køletekniker til ny afdeling

Hårlev VVS logo

Hårlev VVS A/S er en mindre familiedrevet virksomhed med otte ansatte. Virksomheden blev stiftet i 1976, og bliver nu drevet af tredje generation. Hårlev VVS er en autoriseret VVS-installatørforretning og udfører alt inden for VVS, naturgas og varmepumper. Virksomheden har med tiden udvidet deres fokus og har igennem flere år installeret og serviceret luft til vand varmepumper i nye og ældre huse i lokalområdet.

Der sættes en dyd i at udføre arbejdet med fokus på god kundeservice og høj kvalitet, hvilket også har været nogle af nøgleordene siden firmaets start.

Til at pleje de nuværende kunderelationer og imødekommende den stigende efterspørgsel efter luft til vand varmepumper søges nu en køletekniker til ny afdeling

Brænder du for VVS og køleteknik?

Vil du være med at opbygge en mindre køleafdeling i en velkonsolideret familiedrevet VVS-virksomhed? Du får en spændende og varierende hverdag, hvor du bliver ansvarlig for køleafdelingen. Du bliver en del af en uformel atmosfære, hvor du arbejder under en stor grad af frihed og bliver en del af et kompetent team.

Du får en central rolle, hvor du skal servicere og reparere luft til vand varmepumper samt udskifte gamle gas- eller oliefyrsanlæg til nye luft til vand varmepumper samt sørge for opstarten af nye anlæg. Du skal ligeledes på kundebesøg hos private kunder samt arbejde med kvalitetssikring og udarbejdelse af rapporter. Med tiden som køleafdelingen opbygges, får du ligeledes en rolle som afdelingsleder og du skal derfor varetage de opgaver, som naturligt opstår i denne rolle.

For at få succes i rollen har du en baggrund som køletekniker, VVS-montør, VVS-energispecialist eller VVS-installatør. Det er desuden forventeligt, at du som minimum har et A-certifikat (grundcertifikat) i køleteknik. Du har nogle års erfaring fra en lignende rolle og har opbygget en stor viden indenfor varmepumper og det køletekniske område.  

Som person er du selvstændig og tager naturligt ejerskab over dine opgaver. Du er imødekommende og serviceminded, og du stræber efter at yde en god oplevelse for kunderne hver gang. Du er løsningsorienteret, og det er afgørende for dig at prioritere din tid og opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du er ikke bange for at tage fat, og du værdsætter at alle giver en hånd med, når der er behov for det.

Vi forventer desuden, at du taler dansk og er bosat i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomheden i Hårlev.

Er du den nye køletekniker til Hårlev VVS, som skal være med til opbygge afdelingen? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Jeanet Bøjlund Bauer på + 45 29 45 16 45

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring