Sørensen Læder

Head of Contract

Sørensen Læder er et globalt mærke med nogle af de mest eftertragtede, bæredygtige lædertyper i verden. Vi er en familieejet virksomhed, der drives af anden generation i Sørensen-familien. Virksomheden blev etableret i 1973 og har udviklet sig til at være et globalt firma med salg i 40 lande. Vores verdensomspændende omdømme er baseret på konsekvent at levere ægte kvalitetslæder, som vi tilbyder i mere end 450 farvevarianter.
Vi er kendt af arkitekter, designere, polstre og producenter for vores høje standarder, strenge kvalitetskontrol og pålidelighed.

Til at effektuere virksomhedens vækststrategi søges nu en Head of Contract.

International – High-end kvalitetsprodukter – Forretningsudvikling

Vil du bidrage til udviklingen af en international, dynamisk og ambitiøs vækstvirksomhed, der er kendetegnet af topkvalitet, ordentlighed og et godt sammenhold? Der er tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at repræsentere en førende leverandør af high-end produkter til tekstil-, møbel- og designbranchen. Du bliver desuden en del af en stærk og familiær kultur i en virksomhed med en flad organisationsstruktur og et godt samarbejde på tværs af fagområder med det fælles mål at bevare førerpositionen.

Du får en spændende nøglerolle, hvor du med reference til direktionen bliver ansvarlig for videreudvikling og implementering af salgsstrategien og dermed for udvikling af forretningen – med kontraktmarkedet som dit fokusområde. Du etablerer og udvikler de gode kunderelationer samt driver salgsprocesserne fra start til slut. Du udarbejder desuden analyser med henblik på at identificere og opsøge nye forretningsmuligheder, ligesom du identificerer, hvilke markeder der skal satses på. Du opsøger kontinuerligt ny viden omkring lædervarer, så du er opdateret omkring nye trends, udviklinger i branchen m.m.

For at få succes i jobbet kræver det, at du har solid erfaring med salg til kontraktmarkedet, og at du er vant til at anvende CRM-systemer. Der er ikke krav om produktkendskab, men det forventes, at du har erfaring med high-end-produkter. Du er stærk på tal, og du har erfaring med at anvende datamateriale i dit salgsarbejde. Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.

En forudsætning for at få succes i stillingen er ligeledes, at du som person er naturligt passioneret for kvalitets- og designprodukter, samt at du er en kommerciel og målrettet købmand med en god forretningsforståelse og en hands-on-tilgang til dit arbejde. Du kender kunderne, tegnestuerne og arkitekterne og lige så vigtigt, så kender de dig. Du er selvkørende, motiverende og inspirerende, og du går forrest som det gode eksempel. Du er vellidt, sympatisk og imødekommende, og du møder andre i øjenhøjde. Du er kendetegnet af dit store drive, din integritet og professionalisme, og du arbejder resultatorienteret, kvalitetsbevidst og med et godt overblik. Du er robust, initiativrig og vedholdende, og du tager ejerskab for dit ansvarsområde, ligesom du naturligt følger op på tingene. I kraft af dine gode kommunikations- og samarbejdsevner formår du at opbygge gode og langvarige relationer både internt og eksternt og på tværs af fagområder.

Er du den nye Head of Contract hos Sørensen Læder i Lystrup, Aarhus, så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76. Du kan læse mere om Sørensen Læder på www.sorensenleather.com

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du kan søge stillingen her.