Rare Wine

Sælger

Rare Wine logo

Rare Wine har mere end 10 års erfaring indenfor handel med sjældne og eksklusive vine til hele verden. Virksomheden er vokset hurtigt og har opbygget et ry som en solid og pålidelig vinhandler. Med mere end 25.000 flasker, der repræsenterer mere end 2.500 forskellige vine og årgange fra de bedste og mest eksklusive vinproducenter i verden, tilbyder Rare Wine det mest omfattende udvalg af fine vine i Skandinavien.

Rare Wine er stadig kendetegnet af den passion, som oprindeligt etablerede virksomheden, og det er først og fremmest en kærlighed til vin og engagementet i at finde frem til de fineste og sjældnere af dem, der har udviklet virksomheden til det, den er i dag.

Til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst søges nu en

Dynamisk Sælger

Internationalt BtB-salg – Eksklusivt marked – Stort potentiale

Med reference til salgschefen bliver du ansvarlig for salg til eksisterende og nye kunder samt for at identificere inaktive kunder og handle på disse. Du omdanner leads til forretning og opbygger din egen kundeportefølje med udgangspunkt i de eksisterende kunder. Du får selvstændigt kundeansvar, og du bliver dermed ansvarlig for hele salgsprocessen fra specifikation af varerne, udarbejdelse og afsendelse af tilbud samt for at følge op på disse og dermed sikre dig salget. Du varetager kundekontakten med mail som dit primære arbejdsredskab og telefonen som dit sekundære. Som en naturlig del af jobbet holder du dig desuden ajour med udviklingen og efterspørgslen på markedet.

Det er en fordel, hvis du har en kommerciel uddannelsesbaggrund samt et par års erfaring med tilsvarende opgaver, men det er din indstilling, der vægtes højest. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Dynamics Navision 2017. Det forventes, at du behersker dansk på samtaleniveau samt engelsk på højt niveau i skrift og tale. Hvis du ligeledes taler og skriver et tredje sprog, er dette en fordel.  

Som person er du handlekraftig, proaktiv og energisk samt kendetegnet af dit store drive og gåpåmod. Du er en dygtig og imødekommende købmand, der arbejder ambitiøst, selvstændigt og målrettet, og du motiveres af den gode handel. Du er en vedholdende, initiativrig og positiv igangsætter, og du arbejder struktureret, med et godt overblik og med passion for salget og virksomheden. Du har et kommercielt mindset, vindermentalitet og evnen til at danne gode og langvarige relationer både internt og eksternt. Du er desuden en teamplayer, der trives i et dynamisk miljø.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Vester Hassing. Der skal påregnes 20-30 årlige rejsedage i stillingen.  

Vi tilbyder dig en afvekslende hverdag i en internationalt orienteret virksomhed i kraftig udvikling. Du bliver en del af et imødekommende, dynamisk og ungt team med gode udviklingsmuligheder for den, der kan, vil og gør.  

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech, tlf.: 22 89 89 76 eller Christina Højsholt-Nielsen, tlf.: 61 80 90 91.

Søg denne stilling

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring