Laitram Machinery

Account Manager til Europa

Laitram Machinery logo

Laitram Machinery producerer innovative og industriforandrende rejepilningsmaskiner og er en førende producent af udstyr til behandling af skaldyr. Laitram Machinery er grundlagt i 1949 og siden har virksomheden været banebrydende i produktionen af udstyr til rejepilning, steam cookers, blancheringsmaskiner, pasteuriseringsanlæg og graders, der øger effektiviteten og udbyttet til virksomheder verden over.

I dag er virksomheder i over 55 lande rundt omkring i verden afhængige af Laitram Machinery til design, fremstilling og serviceforarbejdning til rejepilning, madlavning og sortering af fisk og skaldyr, grøntsager og nødder. Laitram Machinerys hovedkontor ligger i Harahan, Louisiana, hvor afdelingerne for salg, marketing, produktion, økonomi og regnskab holder til. Virksomheden er yderligere afdelinger i Kina og i Nørresundby. Laitram Machinery er voksende indenfor fødevaremaskiner og til at udvide Laitram Machinerys markedsposition på det europæiske marked søges en:

Account Manager til Europa

Projektsalg – Fødevaremaskiner – International virksomhed

Med reference til Cooking Business Unit Manager i Louisiana, får du ansvaret for at styrke markedspositionen på det europæiske marked. Dit ansvarsområde bliver at skabe relationer til nye kunder i pipelinen, gennemføre projektsalg af fødevaremaskiner og planlægge regelmæssige kundebesøg, konferenceopkald og webcast for fuldt ud at forstå kundens problemer og muligheder. Du udarbejder ligeledes økonomiske salgsanalyser og dokumenterer dem i virksomhedens ERP-system. Yderligere vil du, i samarbejde med Account Managers fra andre dele af verden, udvikle effektive strategier.

Du er en proaktiv eksportsælger med erfaring indenfor projektsalg. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men dette er ikke altafgørende. Det er væsentligt, at du er kommerciel og evner at følge tingene til dørs. Du befinder dig godt med at arbejde selvstændigt og besidder en god tålmodig. Du har gode IT-kundskaber og det forventes, at du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau. Det er en fordel, hvis du ligeledes behersker et tredje sprog. I forhold til din uddannelsesmæssige baggrund, besidder du som minimum en bacheloruddannelse. 

Du er meget struktureret, detaljeorienteret og har et godt overblik. Du besidder god økonomisk indsigt og en god forretningssans. Ydermere er du god til at kommunikere samt skabe tillidsfulde relationer. Som person er du udadvendt, kontaktskabende og iderig.

Det europæiske kontor er placeret i Nørresundby, hvor du skal forvente at være indimellem, men du kan være bosiddende i hele Danmark.

Du tilbydes en spændende og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt i en stor innovativ markedsledende virksomhed.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på +45 61 80 90 91.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring