Hans Følsgaard

Sales Supporter

 

Hans Følsgaard A/S er et skandinavisk teknikhus med hovedkontor i Køge og kontor i Ry, Grimstad i Norge, Neumünster i Tyskland og Tianjin i Kina. Hans Følsgaard tilbyder højteknologiske produkter og løsninger til industrielle virksomheder og kunder indenfor infrastrukturen. Virksomheden har fokus på at udvikle unikke og tilpassede løsninger til både produktions- og servicekoncepter.

Hans Følsgaard beskæftiger 100 kompetente medarbejdere, der sammen med samarbejdspartnere bidrager til, at virksomheden fortsat er et unikt og værdiskabende link imellem kunder og leverandører.

Til at bidrage til udviklingen søges nu en samarbejdsorienteret Sales Supporter.

Vindmølleindustrien – Global vækstvirksomhed – Nøglefunktion

Motiveres du af alsidige og forskelligartede opgaver, og vil du være en del af en global vækstvirksomhed, hvor det er sjovt at gå på arbejde? Som Sales Supporter hos Hans Følsgaard bliver du en del af et kompetent og ambitiøst team i afdelingen Greentech, hvor alle løfter i flok og gør en dyd ud af at fejre hinandens succeser. Du bliver samtidig en del af en virksomhed med højt til loftet og en flad organisationsstruktur, hvor du får gode udviklingsmuligheder med frihed under ansvar og plads til at udleve din kreativitet. Du får samtidig en bred kontaktflade både internt og eksternt, da du befinder dig i krydsfeltet mellem leverandører, kunder og sælgere.

Du får en central og vigtig rolle, hvor du med reference til afdelingslederen får ansvaret for salgssupport til teamets Key Account Managers, hvor det primære kundefokus ligger på en af virksomhedens store kunder og deres underleverandører. Du yder dog også salgssupport til de resterende i teamet, hvor der ydes support i forhold til blandt andet udarbejdelse af tilbud, priser, ordrebehandling, opfølgning og valutaberegninger, ligesom du får til opgave at håndtere kundehenvendelser og sikre den gode service. Du er i daglig kontakt med kunder, underleverandører, indkøb, sælgere, lageret og leverandører. Der vil desuden være øvrige administrative opgaver i forbindelse med kunder og ordrehåndtering for at støtte sælgerne med backoffice support.  

Du har et indgående kendskab til vindmølleindustrien, og du har gerne 2-3 års erfaring fra branchen samt erfaring fra en lignende stilling. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det vigtigste er, at du er motiveret for arbejdsopgaverne og har mod på at lære. Du har desuden prøvet at handle med varer før, og du har en forståelse for salg af el tekniske servicekomponenter. Du har samtidig gode IT-kompetencer, og du er en erfaren bruger af Excel og Microsoft Office-pakken. Du har ligeledes en forståelse for ERP-systemer, og du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Du er en serviceminded og kundeorienteret person, som besidder et stort drive samt en proaktiv og udviklingsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er god til at arbejde selvstændigt, men du er samtidig en udpræget teamplayer, som vægter det gode samarbejde højt. Du er desuden struktureret og god til at kordinere, og du trives i en dynamisk og travl hverdag, hvor du formår at bevare det gode overblik. Du har gode kommunikative evner og en hjælpsom personlighed, og du er motivereret og udviser engagement gennem din nysgerrighed for at lære.

Er du den nye Sales Supporter til Hans Følsgaard i Ry så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent Svend Erik Birkelund, Sensu A/S på telefon 51 29 43 33. Du kan læse mere om Hans Følsgaard her: https://www.hf.dk/

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende. Du kan søge stillingen her