ATOP

Tysktalende Area Sales Manager

ATOP logo

ATOP is a world leading manufacturer of SFP optical transceivers and provides the most costeffective optical solution for global telecom runners and DCN operators. ATOP are fighting to improve the way how networks connect via the advanced technology and vertical resources integrations. ATOP offers their customers state of the art solutions that cover a wide range of applications including data communication, SDH, FTTX, Data Center and cloud computing.

ATOP was founded in 2006 and is to this day 250 employees. ATOP has a sales office in North America as well as headquarter, production facilities and R&D located in China. ATOP, further, has an EMEA office with a headquarter in Aalborg, Denmark which operates under ATOP Europe. ATOP Europe comprises of 10 employees.

ATOPs innovative technology has a strong market presence and are experiencing rapid growth. To further support and develop ATOP Europe at the German speaking markets, we are currently seeking a 

Tysktalende Area Sales Manager

Opsøgende relationssalg – Tysktalende markeder – Fiberoptik

Vil du bidrage til udviklingen i en vækstvirksomhed, som er en af verdens førende producenter af SFP optical transceivers? Du bliver ansvarlig for at udvide kundeporteføljen på de tysktalende markeder, hvor nøgleord er at skabe og opretholde værdiskabende og langvarige relationer til kunderne. Du bliver en del af en virksomhed, som er gennemsyret af en flad struktur og uformel tone, hvilket resulterer i smidige beslutningsprocesser med mulighed for at være med til at gøre en forskel.

Du får en central rolle, hvor du bliver ansvarlig for et langsigtet og strategisk relationssalg til de store slutkunder såsom teleselskaber, internetudbydere, datacentre m.v. på de tysktalende markeder. Du får derfor ansvaret for at opsøge og oparbejde nye kunderelationer. Du skal ligeledes vedligeholde relationen til enkelte nuværende kunder og udvikle på det partnerskab, som bliver bygget hen af vejen. Du driver selvstændigt dine salgsprocesser, og du booker og afholder egne salgsmøder med den nødvendige tekniske og administrative support i ryggen. Du repræsenterer desuden ATOP på relevante messer i Europa.

For at få succes i jobbet motiveres du af at identificere og opbygge længerevarende kunderelationer og af, at dit arbejde er præget af kvalitet hele vejen igennem. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du har erfaring med opsøgende salg – gerne eksportsalg - hvor du med succes har beskæftiget dig med længerevarende relationssalg. Du kan f.eks. have solgt software, hardware eller lignende teknisk IT-udstyr – gerne til de tysktalende markeder. Du har formentlig en god teknisk forståelse, som gør dig i stand til at møde folk med en IT-teknisk baggrund i øjenhøjde og kommunikere på deres niveau. Det forventes desuden, at du er vant til at anvende tysk og engelsk i professionelle sammenhænge og behersker det på højt niveau i skrift og tale.

Som person er du udadvendt, tillidsvækkende og du ser muligheder i nye kunder og partnerskaber. Du er opsøgende og formår at åbne døre på en god måde, ligesom det falder dig naturligt at skabe langvarige relationer. Du besidder et stort overblik, og du har den nødvendige tålmodighed og ”is i maven”, når det gælder forhandlinger. Du er ligeledes en dygtig kommunikator, og du formidler med lethed dit budskab til tekniske modtagere.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomheden i Aalborg. Der skal påregnes omkring 25-35 rejsedage om året, som primært vil være i forbindelse med salgsbesøg i tysktalende lande og messebesøg.

Er du den nye Tysktalende Area Sales Manager, som skal være med til at udvide kundeporteføljen på de tysktalende markeder? Så skynd dig at uploade dit CV og ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91. 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring