Asetek

Channel Sales Manager

Asetek er en global innovator indenfor mekatronik. Asetek blev grundlagt i 2000 og har siden indtaget en position som markedsledende OEM-udvikler og -leverandør indenfor vandkøling til alle større PC enthusiast og gaming brands. Siden da har Asetek udviklet deres teknologi til at gøre datacentre grønnere og mere energieffektive og blev desuden børsnoteret i 2013.

I 2021 fortsætter Asetek deres innovation indenfor mekatronik ved at lancere deres SimSports-produktportefølje med fokus på gamingoplevelser i verdensklasse. Asetek har hovedkvarter i Aalborg, Danmark og har derudover drift i Kina, Taiwan og USA.

Asetek lancerer deres første produkter indenfor Sim Racing i efteråret 2021, og til at sikre salget og tilgængeligheden af produkterne i det nye forretningsområde, søges der en Channel Sales Manager. 

Motorsport entusiast til international vækstvirksomhed

Er du passioneret omkring motorsport, og vil du være ansvarlig for at opbygge det globale salg af innovative kvalitetsprodukter, som endnu ikke er lanceret? Som Channel Sales Manager i Asetek bliver du en del af en markedsledende virksomhed, hvor du sikrer salget og tilgængeligheden af Aseteks nye high-end Sim Racing produkter. Du får en global nøglerolle, hvilket giver dig store personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Du får en indflydelsesrig rolle, hvor du med reference til virksomhedens COO får ansvaret for at opbygge det globale salg af Aseteks nye produkter indenfor Sim Racing. Du bliver ansvarlig for B2B og B2C eksportsalg til etailere og retailere i Europa og Nordamerika, hvor du står for det opsøgende salg til e-handelsvirksomheder, som er specialiseret i motorsport, gaming og/eller race udstyr. Du deltager i sponsorløb, arrangementer og messer indenfor motorsport og gaming for at øge dit netværk samt øge kendskabet til Aseteks produkter. Du håndterer selvstændigt hele salgsprocessen, hvilket inkluderer tilbudsgivning, ordrehåndtering osv., og du samarbejder tæt med marketing omkring at synliggøre det nye forretningsområde.

For at få succes i jobbet forventes det, at du har erfaring med B2B og B2C eksportsalg samt opsøgende salg til etail og retail. Derudover forventes det, at du kan forecaste, og at du har været med til at opbygge et nyt marked. Du har kendskab til motorsport og/eller -løb og du er passioneret omkring hurtige biler. Det er desuden en fordel, hvis du har indsigt i gaming og Sim Racing, men det er ikke et krav. Du har formentlig en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for salg – din erhvervserfaring vægter imidlertid højere. Du er flydende i engelsk og forstår det danske sprog.

Som person er du selvstændig og ekstrovert, og din salgsprofil er kendetegnet af at være proaktiv, resultatorienteret og vedholdende. Du er ambitiøs, nysgerrig og kvik med et solidt drive og du fremstår troværdig og tillidsvækkende. Du er kundeorienteret og har fremragende kommunikationsegenskaber til at opbygge positive kunderelationer.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomheden i Aalborg.

Er du den nye Channel Sales Manager til Asetek, som skal opbygge det globale salg af Sim Racing produkter? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf. +45 61 80 90 91.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring