Spar Nord

Totalrådgiver

Spar Nord er en bank, der søger at kombinere nærværende personlig rådgivning og service med tidssvarende og innovative digitale tilbud. Spar Nord er blandt Danmarks største banker, som rådgiver flere end 440.000 private- og erhvervskunder og har lokale banker i hele Danmark.

I Spar Nord Vejle lægges der vægt på at være tilgængelighed på alle niveauer og skabe individuelle løsninger baseret på indsigt og interesse for kunderne. Spar Nord i Vejle har et ønske om at lykkes sammen med kunderne og er i vækst med stor søgning fra nye erhvervskunder.

Afdelingen i Vejle søger derfor nu en dygtig totalrådgiver, der kan medvirke til udvikling af forretningen og den fortsatte vækst.

Vækst og udvikling – Indflydelse – Netværk

Brænder du for at netværke, og kan du lave opsøgende salg? Du har nu muligheden for at blive en del af en meget kompetent erhvervsafdeling med et stort fokus på udvidelse af forretningen. Som totalrådgiver hos Spar Nord i Vejle får du en spændende og udfordrende stilling med en høj grad af frihed under ansvar i en bank med succes, fremdrift og et godt brand.

Du får en vigtig nøglerolle, hvor du med reference til erhvervskundechefen bliver ansvarlig for rådgivning og udbygning af egen kundeportefølje. I denne stilling overtager du en kundeportefølje, hvor der er god plads til nye kunder, og du får således til opgave at foretage opsøgende salg og dermed udvide dit netværk. Derudover får du til opgave at være omdrejningspunktet for kundens virksomhedsøkonomi og tilhørende privatøkonomi.

Det kan være, at du sidder i en lignende stilling i dag, eller måske er du privatrådgiver og ønsker at dygtiggøre dig indenfor erhvervsområdet. Uanset din baggrund vil der blive lavet en plan for din videre udvikling. Det bærende er, at du skal brænde for at opbygge og videreudvikle en spændende kundeportefølje bestående af lokale erhvervskunder.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som finansbachelor eller HD 2. del i finansiel rådgivning eller lignende. Vi forventer, at du besidder en god forretningsforståelse, og at du har styr på kreditvurdering, regnskab og økonomistyring, og det er en væsentlig fordel, hvis du kan bidrage med et godt netværk. Ideelt set bor du eller arbejder i vores markedsområde.

I denne stilling er det vigtigt, at du er selvkørende og at du har en netværksskabende profil, der evner at ”sparke døren ind” hos nye kunder. Du er derfor kendetegnet ved at være udadvendt, imødekommende, energisk og proaktiv, og med gode kommunikationsevner falder det dig naturligt at være opsøgende i dit arbejde. Derudover er du udviklingsorienteret, beslutningsdygtig og pligtopfyldende. Du evner at sætte dig ind i kundens sted og rådgive i forhold til mulige løsninger, hvor du med fleksibilitet og en høj faglighed formår at balancere både det private- og erhvervsøkonomiske perspektiv. Du kan planlægge, eksekvere og følge op på daglig basis.

Du vil få en stilling med frihed under ansvar i en bank med succes, fremdrift og stærke digitale løsninger. I Spar Nord Vejle er der 18 kompetente medarbejdere, og det er en afdeling med høj trivsel og vækst. Spar Nord stræber efter at være Danmarks mest personlige bank i den digitale verden. Du bliver en del af et kompetent team af medarbejdere, der sætter kunderne og de fælles resultater i centrum. Det er en arbejdsplads med faglig sparring og videndeling, hvor der leveres på Spar Nords strategi og målsætninger. Du kommer på et vinderhold, der elsker at levere resultater.

Er du den nye totalrådgiver til Spar Nord i Vejle, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Jacob Eichner, Sensu A/S på telefon 28 51 96 66. For yderligere information om Spar Nord se https://www.sparnord.dk/

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du kan søge stillingen her