Risskov Revision

Statsautoriseret revisor med partnerambitioner

Risskov Revision logo

Risskov Revision blev etableret i 1997 af statsautoriseret revisor Tore Christensen, og har i dag en partnerkreds på 4 hhv. registrerede og statsautoriserede revisorer. I alt møder 13 dygtige medarbejdere ind på kontoret i Risskov Revision.

Risskov Revision er aktive i flere lokale erhvervsnetværk, og sætter stor pris på de gode relationer som skabes derigennem. Erhvervsnetværkene er en vigtig del af forretningen, og det vidner om at Risskov Revision leverer kvalitet hver dag, da det forpligter at handle med sit netværk og kræver en troværdig og reel proces.  

Risskov Revision oplever en stigende vækst og ønsker derfor at tilføje ekstra ressourcer samt udvikle virksomheden yderligere. Derfor søges nu en statsautoriseret revisor med partnerambitioner

Er du til medindflydelse og korte beslutningsprocesser?

Vil du være en del af udviklingen i et dynamisk og levende revisionshus, hvor der er fokus på faglig sparring og personlig kundekontakt? Du får en selvstændig stilling med en stor grad af medindflydelse, hvor du følger en defineret partnersti med et fagligt stærkt team og engagerede kollegaer omkring dig. Du bliver en del af en virksomhed, som følger med udviklingen og arbejder med de nyeste værktøjer og digitale løsninger i branchen.

Du får en ledende rolle, hvor du bliver en integreret del af forretningsudviklingen med henblik på bl.a. intern udvikling, opsøgende kundekontakt, digitale værktøjer og generel udvikling. Som potential partner får du ligeledes medansvar for personaleledelse og får bl.a. også et team af revisorer, som du gennem løbende sparring og daglig kontakt sørger for alle stræber mod et fælles mål. Du bliver ligeledes også ansvarlig for at varetage dit eget område og kundeportefølje med henblik på at servicere og rådgive inden for bl.a. regnskabsmæssige forhold, forretningsudvikling, optimering af indtjening og skatteforhold.

For at få succes i rollen er du en erfaren statsautoriseret revisor og har flere års erfaring med segmentet små virksomheder til klasse C virksomheder. Alternativt er du nyudklækket fra SR akademiet, hvor du med dit ambitionsniveau, gåpåmod og initiativ ser en spændende mulighed i at udvikle dig henimod en defineret partnersti. Du er faglig godt klædt på til at rådgive og servicere dine kunder, og du har formentlig din egen kundeportefølje, som du selvstændigt varetager.

Som person er du en naturlig kulturbærer, og du stræber efter at være et forbillede, som kan stille krav til holdindsats og teamwork uden at gå på kompromis med egen og teamets indsats samt resultater. Du har lyst og evne til at sætte dit eget præg i firmaet, og du ved, at den succesfulde og gode arbejdsplads skabes ved en synergi mellem dygtige medarbejdere og en dedikeret ledelse. Du er forretningsorienteret og initiativrig, og du stræber efter at levere høj kvalitet i alt hvad du foretager dig. Du sætter en ære i god kundeservice og det falder dig naturligt at levere kompetente revisorydelser på et højt fagligt niveau.

Er du den potentielle nye partner hos Risskov Revision? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Morten Thomsen på tlf. 40 58 64 15. For yderligere information besøg Risskov Revision

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring