Risskov Revision

Revisor

Risskov Revision logo

Risskov Revision blev etableret d. 1. juni 1997 af statsautoriseret revisor Tore Christensen. Virksomheden yder dynamisk rådgivning og leverer revisorydelser på højt fagligt niveau. Deres klienter repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, og de er fokuserede på betjening af mindre og mellemstore virksomheder indenfor alle erhverv. Hos Risskov Revision er de i dag 12 medarbejdere og bor i et nyere kontordomicil i Risskov. 

Risskov Revision deltager i lokale erhvervsnetværk, og disse er en vigtig del af forretningen. At handle med sit netværk forpligter, da det kræver troværdighed, og at man leverer kvalitet hver gang. Hos Risskov Revision arbejder de med de nyeste værktøjer og digitale løsninger i branchen. 

Til selvstændigt at betjene virksomhedens kunder søges nu en Revisor.

Med reference til ledelsen bliver du ansvarlig for, at servicere og rådgive din egen kundeportefølje inden for regnskabsmæssige forhold, forretningsudvikling, optimering af indtjening og skatteplanlægning. Dine arbejdsopgaver indebærer således revisionsarbejde inden for de forskellige erklæringstyper (revision mv.), udarbejdelse af års- og perioderegnskaber, økonomisk sparring samt skattemæssig planlægning og rådgivning. Du arbejder både selvstændigt og i samarbejde med en statsautoriseret revisor om at betjene kunderne, der dækker alle brancher, hovedsageligt beliggende i Østjylland.

Du er uddannet revisor, cand. Merc. Aud eller HD i regnskab. Du har minimum fem års erfaring med betjening af små og mellemstore virksomheder, og det forventes, at du er fagligt godt klædt på til at rådgive og servicere kunderne indenfor dette segment. Du mestrer brugen af Office-pakken og gerne Navision C5, men dette er ikke et krav. Hos Risskov Revision lægges der stor vægt på, at kunne rådgive på alle niveauer - lige fra praktiske bogføringstips og skattespørgsmål til virksomhedsetableringer, omstruktureringer og generationsskifte. Du bliver selv ansvarlig for hele processen fra start til slut.

Som person er du ansvarsfuld og initiativrig. Du er løsningsorienteret og brænder for at gøre en forskel for kunderne. Du har en dynamisk og forretningsorienteret tilgang samt fokus på høj kvalitet. Du er udadvendt og har lysten og evnerne til selvstændigt at betjene din egen kundeportefølje - du skal ikke selv sælge. Du tager ejerskab og har en god situationsfornemmelse. Du er desuden en stærk kommunikator, der formidler i øjenhøjde, således at kunderne føler sig trygge og godt vejledt.

Du tilbydes her en stilling med en høj grad af frihed under ansvar, stor fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår. Hos Risskov Revision er der stort fokus på Work-life-balance samt et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gensidig respekt for hinanden. Det er en moderne og velfungerende virksomhed med korte beslutningsveje og gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt samt gøre en forskel.

Virksomheden har præcis den størrelse, der gør, at du vil få en god variation i dine opgaver og bevare den personlige kontakt med kunderne samtidig med, at du oplever det positive ved en flad organisationsstruktur.

Du får fast tilknytning til virksomhedens kontor i Risskov, hvorfor du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand hertil. Køres der ud til kunderne fra kontoret, stilles der bil til rådighed hertil.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulenter fra Sensu A/S, Morten Thomsen på tlf. 40 58 64 15 eller Vigga Aakjær Jacobsen på tlf. 93 85 70 88.

For yderligere information om Risskov Revision se: http://www.rr.dk/ 

Søg denne stilling

Klik her for at acceptere vores GDPR samtykkeerklæring