netIP

Kreditorbogholder

netIP logo

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. netIP er derfor med sine syv afdelinger i henholdsvis Thisted, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg, Aarhus og København i en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. En stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, har nu sat kursen mod yderligere vækst. 

Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov inden for: 

  • Datacenter, Kommunikation, Klienter, Outsourcing, Platforme & Digital forretningsudvikling 

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi, der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og det er udgangspunktet!  

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være til stede for hinanden. 

Virksomheden er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Læs mere på www.netip.dk

Vi har travlt og søger nu en: 

Kreditorbogholder

Har du styr på debet og kredit, og er du i besiddelse af godt humør?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, er det måske dig, vi står og mangler til vores økonomiafdeling i Thisted. Der er fuld gang i hjulene, så både antallet af medarbejdere, kunder og afdelinger stiger løbende, hvorfor vi også i økonomiafdelingen har rigtig travlt. Nu søger vi så den næste stjerne til holdet. 

Vi søger dig, der er frisk på at arbejde selvstændigt med de opgaver, du har ansvaret for, samtidig med, at du har lyst til at arbejde tæt sammen med dine kolleger om fælles opgaver. 

Du bliver den fjerde medarbejder i vores økonomiafdeling, og kommer til at referere til vores Leder af Økonomi, Rene Møller Pedersen, og dine primære opgaver bliver: 

  • Håndtering af kreditorfakturaer i NAV via Contina Document Capture 
  • Afstemning af kreditorer 
  • Assistance til diverse lønmæssige opgaver 
  • Assistance til øvrige opgaver i bogholderiet

Vi forestiller os at du: 

  • Har en regnskabsmæssig uddannelse 
  • Har god forståelse for IT og er bruger på højt niveau 
  • Er systematisk, struktureret og stabil 
  • Formår at prioritere og overholde deadlines 
  • Sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet 

Din indstilling, dine interesser og dine ambitioner er nøglen til din succes hos netIP. Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner samt mulighed for både personlig og professionel udvikling. Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores kontor i Thisted. 

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. 

I netIP har vi fokus på det hele menneske. Dermed forstår vi vigtigheden af, at trivsel gælder for såvel arbejds- som privatlivet. Derfor har vi etableret netIP familyCARE, en fond som støtter dig og familien, hvis I skulle havne i en vanskelig situation. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, så hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. 

Thomas Bech fra Sensu A/S og HR-ansvarlig Berit Møller fra netIP varetager denne rekrutteringsproces. Har du afklarende spørgsmål, inden du kan søge jobbet, så tag gerne kontakt til ovennævnte. 

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring