Dynalogic

Forretningsorienteret Konsulent

Dynalogic logo

Dynalogic er én af Danmarks førende forhandlere af Dynamics NAV og Dynamics 365.

Virksomheden er beliggende i Thisted, i det naturskønne Thy, med Vesterhavet og Naturparken som nære naboer. Dynalogic beskæftiger 21 medarbejdere indenfor funktionerne salg, udvikling og projektimplementering.

Dynalogic A/S er specialister i Dynamics NAV og Dynamics 365, og deres mission er at levere IT løsninger, der hurtigt tilfører værdi til kundernes forretning. Dynalogic tænker mennesker før systemer, og sætter en dyd i at være en IT-virksomhed med mennesket i centrum.

Dynalogic oplever stor interesse for deres forretning, og til at understøtte deres vækstrejse søges nu en

Forretningsorienteret konsulent

Lønbehandling - Tidsregistrering – Overenskomster – Pre-sale

Med reference til projektchefen og som en del af et kompetent team af konsulenter, bliver du ansvarlig for at betjene og supportere kunder og partnere ved tids- og jobregistrering, lønbehandling og overenskomster. Du har ligeledes tæt kontakt med kunder og partnere for at afdække deres ønsker og trends til forbedring af NAV modulet JobManager. Derudover skal du afholde produktpræsentationer og workshops for partnere og kunder.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt at du har erfaring med lønbehandling og aflønning af medarbejdere i produktionsvirksomheder, og du har en solid indsigt i overenskomster. Hvis du tillige har økonomiforståelse og er forretningsorienteret, er dette et stort plus. Vi ser gerne, at du har erfaring med pre-sale og kendskab til arbejde med partnerkanaler. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Du er løsningsorienteret, ansvarsbevidst og engageret og du har et godt overblik, der gør dig i stand til at håndtere flere opgaver ad gangen. Du navigerer nemt i en omskiftelig hverdag, og din tillidsvækkende og imødekommende natur gør dig i stand til at danne gode og langvarige relationer. Som person trives du i ekspertrollen, og du lader dig ikke slå ud af at skulle afholde præsentationer og workshops for en større forsamling.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Thisted.

Dynalogic tilbyder en spændende og dynamisk hverdag i en IT-virksomhed med højt til loftet og mennesket for øje. Du bliver en del af en flad og uformel organisation, hvor den gode mavefornemmelse vægtes højt og der lægges vægt på at projekterne kommer i mål til tiden og indenfor budgettet. I stillingen vil der være mulighed for selv at tage ansvar og udvikle rollen henover tid.

Vi arbejder ikke med en ansøgningsfrist, og ansøgningerne bliver derfor behandlet løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på + 45 22 89 89 76 eller Jeanet Kristensen på + 45 29 45 16 45. For mere information besøg www.dynalogic.dk/

Søg denne stilling

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring