Jutlander Bank

Erhvervsrådgiver

Jutlander Bank er en bank med stærke rødder i den jyske muld, der altid arbejder hårdt for at lære kunderne at kende og at være den bedst mulige bank for den enkelte. Oplevelsen af at have et meningsfyldt arbejdsliv har stor betydning for arbejdsglæden, og det er derfor vigtigt for Jutlander Bank, at ”det, du gør, gi’r mening. At du mærker følelsen af en større sammenhæng, at du bidrager til noget større og at der er et højere formål i det du gør”.

I Jutlander Bank kæmper man for at hjælpe mennesker, erhverv og lokalsamfund med at realisere potentialer og indfri drømme. Jutlander Bank ønsker at skabe en positiv udvikling ved at være til stede, og derfor både lever og investerer virksomheden i lokalsamfundet. Grundstenene er den positive indstilling til livet og evnen til at se muligheder og ikke begrænsninger.

For at få flere ressourcer søger Jutlander Bank nu en dygtig erhvervsrådgiver til erhvervscentret i Aalborg, Eternitten.

Korte beslutningsveje – Indflydelse - Netværk

Kan du skabe gode kundeoplevelser, og vil du have mulighed for at præge tingene? Som den nye erhvervsrådgiver bliver du en del af det centralt beliggende Erhvervscenter i Aalborg, der er kendetegnet af korte beslutningsveje, fleksibilitet og frihed under ansvar. Du kommer til at indgå i en afdeling bestående af syv kompetente medarbejdere, der alle bidrager til en fortsat positiv kundevækst.

Du får en ansvarsfuld nøglerolle, hvor du med reference til afdelingsdirektøren bliver ansvarlig for rådgivning af egen erhvervskundeportefølje. Du overtager en blandet kundeportefølje, hvori der er en del ejendomsrelaterede kunder. Du har mod på at indtræde i netværk, hvori du kan udbygge din kundeportefølje indenfor de områder, du finder relevante. Du får dertil til opgave at pleje de gode og langvarige kunderelationer ved eksisterende kunder. Du sikrer således, at kunderne får det optimale ud af deres økonomi, og du bidrager dermed til en værdiskabelse overfor såvel kunden som banken. Med et fokus på udvidelse af forretningen og det rette mindset får du rig mulighed for at bidrage til den fremadrettede vækst.

For at komme i betragtning til stillingen kræver det, at du har en solid erfaring som erhvervsrådgiver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med erhvervsejendomme, men det er ikke afgørende. Du har en finansiel, økonomisk eller anden relevant uddannelse, og du har styr på kreditvurdering, regnskab og økonomistyring. Du besidder en god forretningsforståelse og købmandskab, ligesom du har motivation for at opsøge og håndtere mere komplekse kunder.

Som person trives du med uformelle rammer ”med højt til loftet”, hvor du har stor indflydelse på dine opgaver. Du er proaktiv og udadvendt, ligesom du bruger dit netværk aktivt og værdiskabende.

Du tager ejerskab for dine ansvarsområder, og du evner at drible videre med de bolde, der spilles op fra organisationen. Det er vigtigt, at du er initiativrig, opsøgende og besidder gode kommunikationsevner. I din arbejdsform er du involverende, ligesom du er en holdspiller med godt humør, der gerne giver en hånd med hos dine kollegaer.

Er du den nye erhvervsrådgiver til Jutlander Banks Erhvervscenter i Aalborg, Eternitten, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Teamchef Morten Thomsen, Sensu A/S på telefon 40 58 64 15. For yderligere information om Jutlander Bank, se her.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring