LOOP

Erfaren Digital Content Specialist

LOOP logo

Med over 100 fitnesscentre over hele landet er LOOP Fitness Danmarks næststørste kæde af træningscentre. Med et enkelt og effektivt træningskoncept, som træner hele kroppen på kun 24 minutter, har LOOP fået stor succes, og de seneste år er kæden vækstet med ca. 20 centre årligt.

Centrene drives på franchisebasis, og centrene ejes og drives af i alt ca. 40 franchise-partnere. Den overordnede styring og udvikling af kæden sker fra hovedkontoret i Aalborg.

Til at understøtte virksomhedens vækst søges nu til en nyoprettet stilling en

Erfaren Digital Content Specialist

Kommunikation – SoMe – Markedsføring

Med reference til den marketingansvarlige bliver dit primære ansvar at sikre, at medlemmer og potentielle medlemmer modtager relevant og rettidig kommunikation igennem deres kunderejse. Du kommer til at håndtere en bred vifte af opgaver med tyngde på at skabe content til de digitale kanaler – herunder særligt LOOP’s hjemmeside og e-mail marketing. LOOP’s e-mail flow og hjemmeside skal have et løft, og i højere grad kommunikere tydeligt og engagerende om, hvem LOOP er, og hvad man kan forvente af LOOP. Dette vil du som Digital Content Specialist stå i spidsen for.

Du bliver ansvarlig for at planlægge og skrive content til samtlige digitale kanaler, herunder særligt e-mail og hjemmeside samt i mindre grad til de sociale medier. En vigtig del af dine opgaver vil være løbende overvågning og optimering i e-mail systemet samt løbende optimering af indhold på hjemmesiden baseret på blandt andet Google Analytics data. Derudover kommer du til at beskæftige dig med små og store marketingrelaterede opgaver med hovedvægt på at skrive content og optimere trafik og performance.

Du har formentlig en videregående uddannelse inden for marketing og kommunikation, gerne på kandidatniveau. Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, er velskrivende og har en god digital forståelse. Det forventes, at du er en erfaren bruger af Google Analytics og e-mail programmer (gerne MailChimp) samt kan udarbejde enkle grafikker i InDesign. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Wordpress.

Du er stærk med det skrevne ord og kan sætte dig i kundens sted samt udarbejde content, som motiverer og engagerer. Du er kommercielt tænkende og drevet af at skabe resultater gennem at teste, måle, forbedre og optimere. Ydermere besidder du gode kommunikations- og samarbejdsevner, er selvkørende og kan strukturere dit eget arbejde.

Markedtingsafdelingen, som du bliver en del af, består af en marketingansvarlig, en marketingkoordinator samt en studentermedhjælper, som løser grafiske opgaver. Afdelingen håndterer alt, hvad der vedrører landsdækkende markedsføring af LOOP-kæden.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig afstand til kædekontoret i Aalborg.

Du vil blive en del af et mindre og meget agilt og dynamisk hovedkontor, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du vil fra starten mærke, at du er en del af en vækstvirksomhed, hvor der ikke er noget ”plejer”. Da det er en nyoprettet stilling, vil du have gode muligheder for at sætte dit præg på såvel opgaveløsning som processer.

Vi arbejder ikke med en ansøgningsfrist, og ansøgningerne bliver derfor behandlet løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på + 45 22 89 89 76 eller Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45. For yderligere information om virksomheden, se www.loopfitness.com.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring