Tallykey

Produktionschef med el-teknisk knowhow

Tallykey A/S er, med en plads blandt top fem i verden, en internationalt anerkendt virksomhed, der udvikler og producerer aluminium-standere med el- og vandforsyning til havne og campingpladser, digitale systemer til styring, betaling og administration, anlæg der giver adgang til bygninger og faciliteter samt ladestandere til elbiler. Tallykeys varemærke er kvalitetsløsninger i et tidløst design, som diskret falder ind i omgivelserne, kan opgraderes og genbruges samt har en holdbarhed på årtier. 

Virksomhedens tallyweb-løsninger er i drift på 122 lokaliteter verden over – i alt fra Norge til New Zealand, og der forventes 35-50 nye lokaliteter i indeværende år.  

Tallykey har til huse i Struer, beskæftiger omkring 20 medarbejdere og havde i første halvår af 2021 en stigning i omsætning på 32% sammenlignet med det foregående år.

Til at bidrage til virksomhedens udvikling søges nu en produktionschef med el-teknisk knowhow.

Ledelse - International virksomhed – LEAN

Brænder du for produktionsledelse, og vil du være en del af en anerkendt virksomhed med store planer om fremtidig vækst? Som produktionschef hos Tallykey får du en alsidig rolle med afvekslende arbejdsopgaver, hvor du leder et kompetent team i produktionen af forsyningssøjler til betalingsløsninger til havne og campingpladser over hele verden. Du bliver desuden en del af en virksomhed med en flad organisationsstruktur og en uformel omgangstone, hvor du får rig mulighed for at bidrage til virksomhedens fremadrettede vækst.

Du får en vigtig nøglefunktion, hvor du med reference til virksomhedens ejer og direktør bliver ansvarlig for den daglige drift og vedligeholdelse af produktionen. Du bliver personaleansvarlig for 6 medarbejdere, og du får ansvaret for at sikre udvikling og optimering af produktionen. Du sikrer, at produktionsplanerne overholdes og opdateres gennem produktionsstyring og – planlægning, og du får et tæt samarbejde med både indkøbsafdelingen og virksomhedens sælgere for at sikre de rette produkter. Det er dit ansvar at kvalitetssikre produkterne og sørge for, at de lever op til de gældende el-tekniske standarder. Du får desuden ansvaret for at yde support til forhandlere i forhold til tekniske spørgsmål om produkterne.

For at opnå succes i rollen er du formentlig uddannet elinstallatør, og du har erfaring fra en lignende stilling med tilsvarende opgaver. Du har dermed erfaring med personaleledelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring med LEAN. Du har desuden en viden om og forståelse for tavlebyggeri, og du besidder en god IT-forståelse. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau på skrift og i tale.

Du har en coachende ledelsesstil, og du er en god kommunikator med en tydelig og klar kommunikation. Du er ligeledes en struktureret og detaljeorienteret person, som har gode samarbejds- og koordineringsevner. Du er desuden proaktiv, udviklingsorienteret og selvkørende, og du er kunde- og løsningsorienteret i din arbejdstilgang. Du er desuden handlekraftig, autoritær og besidder gennemslagskraft samtidig med, at du formår at bevare et godt overblik.

Er du den nye produktionschef til Tallykey, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Steffen Berg Bendtsen på +45 27842184. For at læse mere om Tallykey, se: https://www.tallykey.dk/

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende. Du kan søge stillingen her