Scan Global Logistics

Operational Manager

Scan Global Logistics  logo

Scan Global Logistics A/S har i over 30 år tilbudt personlig rådgivning og skræddersyede transportløsninger indenfor vej-, sø- og lufttransport til hele verden. Virksomheden er en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, og dens verdensomspændende transportnet gør det muligt at nå selv de fjerneste hjørner af verden. Scan Global Logistics har medarbejdere og partnere over hele verden, som kombinerer en menneskelig tilgang med stor knowhow, hvilket sikrer kunderne den lille forskel, der virkelig betyder noget. Kernen i virksomhedens DNA er en "can-do-attitude" og viljen til altid at gå den ekstra mile for at finde den rigtige løsning. Hos Scan Global Logistics arbejdes der med henblik på at gøre verden lidt mindre kompliceret.

Til at understøtte forretningen søges nu en

Operational Manager

Nordens trafik – Udvikling – Ledelse

Med reference til virksomhedens Head of Department, Road DK bliver du ansvarlig for ledelse og udvikling af afdelingen, som varetager landevejstrafikker i Norden. Sammen med dit team, som består af otte engagerede medarbejdere, får du til opgave at planlægge shipping-processen, håndtere eventuelle udfordringer og sikre at processen forløber planmæssigt. Du bliver således ansvarlig for al bookning af transport til lands samt ansvaret for økonomien i afdelingen.

Som Operational Manager hos Scan Global Logistics er du en aktiv del af den daglige produktion og har hands-on tilgang til opgaverne samtidig med, du står for ledelsen af personalegruppen samt udviklingen i din afdeling.

Du er uddannet speditør indenfor shipping, logistik eller transport, som meget gerne er suppleret med ledelseserfaring. Du har minimum 2-3 års erfaring med trafik til Norden, og det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet med trafik til Sverige og Norge.

Som person er du selvstændig, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig, og du arbejder struktureret, systematisk og har en god ordenssans. Du er imødekommende, serviceminded, og du kan formå at skabe en god struktur samt et godt drive i din afdeling.

Du har en god IT- og procesforståelse og er en erfaren bruger af Microsoft office pakke. Det er en fordel, hvis du har erfaring med AS 400 eller CarLo. Ydermere taler og skriver du dansk og engelsk på højt niveau.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens hovedsæde i Viby 

Vi tilbyder dig en spændende stilling i en veldreven virksomhed, der er kendetegnet af et godt socialt miljø og med en åben og direkte kommunikation medarbejdere og ledelse imellem. Det er en stilling, hvor du får mulighed for at få mere direkte indflydelse og være tæt på beslutningerne.  

Vi arbejder ikke med en ansøgningsfrist, og ansøgningerne bliver derfor behandlet løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulenterne fra Sensu A/S, Jørn Skarregaard på + 45 28 92 86 74 eller Morten Thomsen på +45 40 58 64 15.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring