Nexans Industry Solutions

Production Manager

Nexans Industry Solutions logo

Nexans Industry Solutions A/S har hovedsæde i Viborg og har foruden fabrikken i Viborg også fabrikker i Polen og Kina, hvor man beskæftiger i alt 150 medarbejdere.

Nexans Industry Solutions A/S er en af verdens førende kabelkonfektioneringsvirksomheder, og der lægges vægt på at levere en høj kvalitet i retmæssig tid. Virksomheden er leveringsdygtig i skræddersyede pakkeløsninger, masseproduktion såvel som i “just-in-time” løsninger, hvor der kan tilbydes lagerføring efter kundens behov. Nexans Industry Solutions råder over en af verdens største højteknologiske maskinparker inden for kabelkonfektionering. Ekspertisen gør at Nexans Industry Solutions A/S leverer til flere af verdens førende vindmølleproducenter.

Nexans Industry Solutions vækster og til at understøtte denne vækst søges nu en Production Manager.

Optimering af produktionsprocesser i international virksomhed i vækst

Vil du være en del af en spændende udvikling som Production Manager i en af verdens førende kabelkonfektioneringsvirksomheder? Som ansvarlig for produktionen bliver du en del af en international virksomhed i kraftig vækst, hvor du får stor mulighed for at optimere og præge produktionsprocesserne.

Du får en afgørende rolle, hvor du med reference til virksomhedens driftsdirektør bliver ansvarlig for drift, produktionsplanlægning og kapacitetsstyring af produktionsafdelingen. Du skal derfor varetage en ledelsesmæssig opgave med ansvar for medarbejderne i produktionen, hvor du har styr på deres kompetencer og overblik over ressourcerne. Du går forrest og viser vejen i forbindelse med optimering af processer og implementering af Lean-værktøjer og bliver ansvarlig for kvalitetssikring, hvor du sørger for at efterleve kravene i virksomhedens nuværende og kommende ISO-certificeringer.

For at få succes i rollen har du en relevant uddannelse som produktionsteknolog, maskinmester, produktionsingeniør eller lignende teknisk baggrund. Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, hvor du har opnået en solid indsigt i produktionsprocesserne og ledelse af en produktionsafdeling. Du har bevist, at du formår at styre en produktion og løbende optimere på processerne, ligesom det vil være en fordel at du har styr på sikkerhed og arbejdsmiljø. Du er desuden fortrolig med ERP-systemer – gerne NAV 2015 og du behersker ligeledes dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Som person er du positiv, energisk og imødekommende og du forstår at skabe en holdkultur, som bygger på gensidig respekt og tillid. Du er en synlig leder, der kommunikerer direkte og letforståeligt. Det falder dig naturligt at gå forrest og skabe motivation, gejst og trivsel hos dine medarbejdere. Du har pondus, og du trives i en hektisk og dynamisk hverdag, hvor du tager udfordringen op og skaber den nødvendige orden og struktur.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Viborg, og du bør forvente nogle rejsedage til selskaberne i Polen og Kina.

Er du den nye Production Manager? Så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Jeanet Bøjlund Bauer på +45 29 45 16 45.

For yderligere information om Nexans Industry Solutions, se www.nexans.dk.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring