Ergonomic Solutions

Technical Manager

Founded in 1996, Ergonomic Solutions is an established, leading global supplier of innovative and ergonomically designed technology mounting solutions including POS stands, mounts and enclosures for point-of-sale technology and tablets. They are developed in partnership with global retailers and technology suppliers coupled with the most advanced ergonomics. Our application areas extend across Point of Sale, Point of Payment and Point of Service.

At present there are over 10 million unique installations of point of sale stands and other ergonomic solutions worldwide and in the retail sector we supply over 60% of the world top 50 retailers. SpacePole is the technology mounting solution of choice for POS equipment and Ergonomic Solutions the preferred partner to the leading technology hardware providers.

Ergonomic Solutions has its headquarters in Epsom in the United Kingdom, manufacturing in Denmark and sales offices in Germany, France, Sweden and USA.

Technical Manager

Ledelse og produktudvikling i international vækstvirksomhed

Vil du stå i spidsen for den tekniske afdeling hos en international, ambitiøs og velkonsolideret virksomhed, der er blandt de førende i sin branche? Som Technical Manager hos Ergonomic Solutions får du en spændende stilling med stor diversitet, og du kommer således til at lede både generalister og specialister. Du får en stor kontaktflade i virksomheden og kommer i berøring med en lang række spændende optimerings- og udviklingsprojekter. Der er således tale om en ansvarsfuld rolle med mulighed for at få indflydelse og bidrage til virksomhedens fremadrettede produktsortiment og generelle udvikling.

Du får en afvekslende hverdag, hvor du med reference til virksomhedens CPO bliver ansvarlig for ledelse og udvikling af den tekniske afdeling, der består af fire funktioner: Customer Projects, Product Development, Technical Sales Support og Systems & Data. Du har det overordnede ansvar for alle funktioner og bliver i den forbindelse direkte leder for fire af afdelingens tolv medarbejdere, heriblandt en manager for Customer Projects.

Funktionerne:

  • Customer Projects arbejder målrettet med nydesignede løsninger samt tilpasninger af eksisterende konfigurationer for specifikke kundeprojekter.
  • Product Development udvikler nye løsninger til standardsortiment samt investeringskrævende løsninger såsom værktøjer og tooling til plastemner og elektronik. Endvidere ligger de fleste opgaver vedrørende test og kvalificering her. Afdelingen samarbejder med eksterne partnere og konsulenter i Europa, Kina og USA.
  • Technical Sales Support er en vigtig støttefunktion, som håndterer tekniske henvendelser fra sælgere, Project Managers, Product Managers og kundeservice.
  • Systems & Data har ansvar for alle produktrelaterede IT-programmer såsom SolidWorks (CAD), prisberegning samt AX- og CRM-integration.

Du forventes at stå for den strategiske og kommercielle beslutningstagning, ligesom du får ansvar for at styrke virksomhedens tekniske force og sikre, at produktkvaliteten lever op til gældende nationale og internationale standarder og testkrav. Det er desuden dit ansvar at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede enten internt eller via eksterne partnere.

For at komme i betragtning til stillingen, kræver det, at du har en teknisk baggrund som eksempelvis ingeniør, produktionsteknolog eller lignende. Det forventes ligeledes, at du har ledelseserfaring samt erfaring med tilsvarende opgaver fra en produktions- eller udviklingsvirksomhed. Du motiveres af at udvikle og optimere funktionerne overordnet set rent teknisk-, produkt- og systemmæssigt, og du har den nødvendige system- og procesforståelse til at bringe virksomheden videre på digitaliseringsrejsen. 

Som person er du en samarbejdsorienteret leder med en god forretningsforståelse, der motiveres af en bred rolle med stor diversitet med såvel operationelle opgaver samt opgaver, hvor du skal tænke strategisk og langsigtet. Du er kendetegnet af dit drive, engagement og af din hands-on- og can-do-mentalitet. Du har et stort overblik og en stor ansvarsfølelse, der sikrer, at tingene bliver fulgt til dørs, og du besidder desuden gode kommunikationsevner i skrift og tale. Da koncernsproget i virksomheden er engelsk, forventes det, at du taler og skriver engelsk på højt niveau.

Er du den nye Technical Manager til Ergonomic Solutions i Nørresundby, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent Christina Højsholt-Nielsen fra Sensu A/S på tlf.: 61 80 90 91. Du kan læse mere om Ergonomic Solutions her.

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Du kan søge stillingen her