Entertainment Trading

Business Unit Manager

Entertainment Trading A/S er en af Skandinaviens største uafhængige B2B-virksomheder. Virksomheden er en del af CoolGroup, som består af over 20 forskellige virksomheder med over 600 medarbejdere ansat – se mere på www.coolgroup.eu.

Entertainment Trading er en privatejet international handelsvirksomhed med hovedkvarter i Nørresundby. Herudover har virksomheden kontorer på Amager i København samt tæt på den dansk/tyske grænse i Flensborg.

I 2021 solgte man 25% af aktierne i virksomheden til Heartland A/S, der er bedre kendt som ejerne af Bestseller-koncernen. I januar 2022 tager organisationen et nybygget lager på 20.000 kvm i brug i Nørresundby. Dette betyder, at man samlet vil have en lagerkapacitet på over 30.000 kvm.

Virksomheden er på en spændende vækstrejse og til at styrke udviklingen og salget af Private Label-produkter søges nu en Business Unit Manager.

Opbygning af ny salgsafdeling – Private Label – Entreprenør

Er du drevet af en stærk entreprenørånd, og drømmer du om at bruge din solide salgsballast til at etablere og drive en helt ny afdeling i en af Skandinaviens største B2B-virksomheder? Som Business Unit Manager hos Entertainment Trading bliver du en afgørende aktør i virksomhedens ønske om at styrke salget af Private Label-produkterne til detailhandlen inden for segmenterne legetøj, gaming-tilbehør og gadgets, havemøbler og grill. Du kommer til at stå i spidsen for en ny salgsafdeling med et stort fokus på at vækste, og du vil få en unik mulighed for at lægge grundstenene til din egen virksomhed i virksomheden. Du bliver desuden en del af en professionel, resultatorienteret og internationalt ekspanderende organisation med et godt internt sammenhold og store ambitioner for fremtiden.

Du får en indflydelsesrig nøgleposition, hvor du bliver ansvarlig for at opbygge, lede og udvikle en ny salgsafdeling etableret med henblik på at optimere det internationale salg af virksomhedens Private Label-produkter primært i Skandinavien og DACH, men også resten af Europa. Virksomheden sourcer i dag Private Label-produkter inden for varekategorierne elektronik/gaming-udstyr, legetøj, havemøbler, grill m.m. Der er allerede tre dygtige indkøbere tilknyttet, hvoraf du får den ene i reference, og du vil få til opgave at opbygge salgsorganisationen i din afdeling samt sætte det rette hold. Virksomheden har en meget stærk sourcingpartner i Kina, der har både danskere og lokale medarbejdere ansat, som du vil arbejde tæt sammen med, og du sikrer, at processerne i forbindelse hermed sættes i system, ligesom du bliver ansvarlig for product management – herunder identifikation af produkter samt certificeringer knyttet dertil m.m. Du definerer forretningsstrategien, udarbejder og realiserer årshjulet samt opbygger og driver salget. Her besøger du både potentielle og eksisterende kunder, præsenterer produkterne og sikrer dermed, at kendskabsgraden til produktporteføljen øges. Du bliver ligeledes ansvarlig for at identificere nuværende og kommende trends i markedet samt for at afdække fremtidige behov hos kunderne. Du forestår desuden hands-on opgaver af forskelligartet karakter i afdelingens opstartsfase og tager på sambesøg med de nuværende sælgere.

For at få succes i rollen kræver det, at du har erfaring fra en lignende stilling samt flere års erfaring med salg til retail og import fra Fjernøsten. Du har erfaring med salg af Private Label-produkter, og du er erfaren inden for sæsonsalg – gerne med kendskab til en eller flere af produktgrupperne legetøj, gaming-tilbehør, havemøbler og grill. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale, og hvis du ligeledes taler og skriver andre sprog, er dette en fordel.

På det personlige plan er du kendetegnet af entreprenørånd, godt købmandskab samt et kæmpe drive og gåpåmod. Du stortrives i en dynamisk og handlingsorienteret virksomhed med et højt aktivitetsniveau. Du er målrettet, initiativrig og god til at se muligheder, og du arbejder energisk, vedholdende og resultatorienteret. Du er ambitiøs, handlekraftig og igangsættende, og du er kendetegnet af din troværdighed, imødekommenhed og din evne til at arbejde løsningsorienteret, selvstændigt og proaktivt. Du er tillidsskabende og i kraft af dine gode kommunikations- og samarbejdsevner formår du at opbygge gode og langvarige relationer både internt og eksternt.

Er du den nye Business Unit Manager hos Entertainment Trading i Nørresundby? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91. 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du kan søge stillingen her.