Coolshop

Regnskabschef

Coolshop.com er en af Skandinaviens større webshops med mere end to millioner kunder i Norden. Coolshop har en ambition om at vækste 20-25% hvert år, men i 2020 er virksomheden vækstet hele 70%. Coolshops værdigrundlag er baseret på, at enkelthed, ærlighed og at gå den extra mile er cool. Kulturen er kendetegnet af frihed under ansvar, samarbejde og godt kollegaskab, og den bærer desuden præg af en virksomhed i konstant vækst.

Coolshop har hovedkontor i Nørresundby, kontor i Vejle samt lokale kontorer i Sverige, Island, England og beskæftiger i højsæsonen +600 medarbejdere.

Virksomheden har store ambitioner for fremtiden og til at bidrage til den fremadrettede udvikling søges nu en regnskabschef.

Vækstvirksomhed – Ledelsesansvar – Procesudvikling

Vil du bidrage til udviklingen i finansafdelingen hos en af Danmarks største og mest anerkendte internetbutikker? Som Regnskabschef bliver du en del af en spændende vækstrejse i en ambitiøs og internationalt ekspanderende virksomhed, hvor du får ledelsesansvaret for en ambitiøs afdeling med god kapacitet, kompetencer og trivsel. Du får en indflydelsesrig rolle med en række udviklingsorienterede og ansvarsfulde opgaver samt rig mulighed for sparring og netværk på ledelsesniveau. Samtidig bliver du en del af en succesrig virksomhed med fart på, hvor der er en stor grad af frihed under ansvar.

Du får en central ledelsesrolle, hvor du med reference til virksomhedens CFO bliver ansvarlig for den daglige ledelse af finansafdelingen bestående af 6 accountants. Samtidig får du ansvaret for udarbejdelse og rapportering af virksomhedens koncernregnskab, konsolidering af månedsregnskaber, økonomistyring og -analyser, likviditetsstyring samt varetagelse af den daglige kontakt med revisorer. Du følger desuden op på rapportering og deadlines hos datterselskaber samt rådgiver og supporterer disse. Du vil desuden beskæftige dig med virksomhedens investeringsprojekter, hvor du på sigt får mulighed for at få ansvaret for din egen investeringsportefølje, som du rådgiver og supporterer i forhold til likviditetsstyring, budgetter, finansieringer og lignende. Derudover vil du få en nøglerolle i forbindelse med optimering og udvikling af systemer som ERP og BI, hvor du både vil agere sparringspartner samt tage aktiv del i implementeringen.

For at få succes i rollen kræver det, at du har en solid erfaring med opgave– og/eller personaleledelse, og du har med fordel en revisionsbaggrund. Du er uddannet cand.merc.aud. eller HD(R) - alternativt er du uddannet cand.merc. i økonomistyring, men dette forudsætter dog, at du har erfaring med koncernregnskab og rapportering. Du har desuden erfaring med budgetter, skatteregler, regnskab, rapportering, årsrapporter samt erfaring med at arbejde med datterselskaber. Derudover har du en god IT-forståelse, og det er en væsentlig fordel, hvis du har erfaring med implementering af ERP-systemer samt en fordel, hvis har erfaring med BI. Du behersker dansk på højt niveau både mundtligt og skriftligt.

Du er en ambitiøs, udadvendt og initiativrig leder, som motiveres af at navigere i og håndtere et dynamisk, travlt og foranderligt miljø. Derudover har du en detaljeorienteret, struktureret og systematisk tilgang til dine opgaver, og du evner altid at komme i mål i kraft dit gode overblik og store drive. Din personlighed er desuden kendetegnet af en naturlig autoritet, pondus og personlig gennemslagskraft, og du er selvkørende og engagereret i dine arbejdsopgaver, som du naturligt tager ejerskab over. Du er samtidig en proces- og systemtænkende person, og du er fleksibel, omstillingsparat samt besidder et stort gåpåmod. 

Er du den nye regnskabschef til Coolshop, som kan bidrage til den fremadrettede vækst? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91. 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du kan søge stillingen her