netIP

Teknisk leder til Herning

netIP logo

 Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. netIP er derfor med sine syv afdelinger i henholdsvis Thisted, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg, Aarhus og København i en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. En stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, har nu sat kursen mod yderligere vækst.

Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov inden for: Datacenter, Kommunikation, Klienter, Outsourcing, Platforme og Digital forretningsudvikling

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi, der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og det er udgangspunktet!

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være til stede for hinanden.

Virksomheden er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Læs mere på www.netip.dk.

Vi har travlt og søger en Teknisk leder til Herning

Forstår du dig på mennesker og brænder du for at udvikle dem?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, har du nu mulighed for at komme med på holdet hos en af branchens mest innovative IT-leverandører. Vores hidtidige tekniske leder i Herning er tiltrådt en anden spændende stilling hos netIP, hvorfor vi nu søger en ny menneskeorienteret teknisk leder til vores dygtige konsulenter i Herning og Holstebro.

Din primære opgave bliver af ledelsesmæssig karakter, og med reference til Head of Operations bliver du en del af et stærkt lederteam med andre tekniske ledere, og du spiller en særdeles væsentlig rolle i at være med til at sikre medarbejdernes udvikling og trivsel.

Sammen med dit team og i tæt samarbejde med den lokale salgsleder er du medvirkende til at sikre kunderne en nærværende, kompetent, ærlig og ægte dialog, som dermed sikrer den optimale løsning.

Du har en generel forståelse for IT-branchen, og kan støtte op om dit team af dygtige konsulenter i et tæt samarbejde omkring den enkelte kunde, som tilbydes rådgivning, design, implementering og dokumentation af løsninger indenfor netIP's forretningsområder.

Du har måske erfaring fra en lignende stilling og brænder for ledelse. Din vigtigste egenskab er din evne til at forstå og agere i netIP’s ledelsesfilosofi og værdier, for dermed at kunne samle teamet og samarbejde på tværs i virksomheden.

Som leder i netIP arbejder du ud fra tanken om, at man skal være i stand til at udvikle sig selv, for at kunne udvikle andre. Du vil således arbejde intensivt med personlig udvikling sammen med en ekstern samarbejdspartner. Et element du skal kunne værdsætte for at blive en succes.

Som person er du selvstændig og har personlig gennemslagskraft. Du er struktureret, robust og tillidsskabende, og du evner at skabe langvarige relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Med din entusiasme og positive tilgang i dagligdagen brænder du for at agere i en virksomhed, hvor medarbejderne er rigtige mennesker, og hvor trivsel er i højsædet. Du er en udpræget team-player med mennesket i centrum.

Motiveres du af faglige og personlige udfordringer og kan du genkende dig selv i netIP’s værdier, så send os gerne en ansøgning.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes Thomas Bech fra Sensu A/S på +45 22 89 89 76.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring