netIP

Supportkonsulenter til Service Desk og Onsite Support

netIP logo

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastrukturer og kommunikationsløsninger. netIP er derfor med sine seks afdelinger i henholdsvis Thisted, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg og Aarhus en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. En stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, har nu sat kursen mod yderligere vækst.

Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov inden for:

  • Datacenter, Kommunikation, Klienter, Outsourcing, Portaler og Rådgivning.

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi, der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og det er udgangspunktet!

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være tilstede for hinanden.

Virksomheden er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Læs mere på www.netip.dk.

Vi har travlt med både eksisterende og nye kunder, og vi ønsker løbende at tilføre de nødvendige menneskelige og faglige ressourcer til at udvikle netIP A/S. Til fortsat at yde den bedste service for vores kunder samt understøtte den kontinuerlige vækst søges nu tre dygtige

Supportkonsulenter til Service Desk og Onsite Support

Brænder du for at levere sublim kundeservice?

I netIP har vi ambitioner om at yde den bedste service for vores kunder – hver eneste gang. Hos netIP leveres support på flere niveauer alt efter kundens behov og ønsker. Der er løbende tæt dialog med kunden for hele tiden at optimere samarbejdet og sikre bedst mulig brugertilfredshed.

Som supportkonsulent hos netIP leverer du god kundeservice i Service Desk og Onsite. Du vil derfor kunne se frem til en afvekslende hverdag, hvor opgaverne og prioriteringerne kan ændre sig fra time til time, og hvor du både får mulighed for at fordybe dig i den direkte kundekontakt ude i virksomheden samt telefonisk. Du bliver en del af et engageret team, som står sammen om at løse kundernes opgaver, og hvor der er stor fokus på daglig sparring og vidensdeling.

I dag sidder du formentlig som IT-konsulent, IT-supporter eller intern IT-medarbejder. Alternativt er du nyuddannet med solide tekniske evner og høje ambitioner. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en supportfunktion og en generel bred erfaring med forskellige Microsoft-teknologier.

Som person har du evnen og lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du har samtidig forståelse for, hvornår du skal inddrage en kollega fra teamet. Det falder dig naturligt at snakke med mennesker, være serviceminded samt sprede godt humør i en til tider hektisk hverdag.   

Du motiveres af at levere god service på alle parametre for at sikre høj kundetilfredshed. Du har ambitioner om, og motivationen til, fortsat at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt.

Din indstilling, dine interesser og dine ambitioner er nøglen til din succes hos netIP. Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner samt mulighed for både personlig og professionel udvikling ved at indgå i nogle af branchens stærkeste teams. Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores Service Desk på vores kontor i Herning.

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

I netIP tror vi på, at det er mennesker, der gør forskellen. Derfor investerer vi i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76 eller Jeanet Bøjlund Bauer på +45 29 45 16 45.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring