netIP

IT-konsulenter

Tre initiativrige IT-konsulenter, der brænder for at gøre en forskel

netIP udvider igen – og derfor søger vi tre dygtige IT-konsulenter til Aalborg, der brænder for at gøre en forskel for både kunder og kollegaer.

Din kerneopgave bliver at formidle tekniske budskaber til ikke-tekniske personer samt hjælpe vores kunder med drift og optimering af servere, cloudløsninger, infrastruktur, netværk og IT-sikkerhed.

Det vigtigste er, at du trives med den direkte kundekontakt og brænder for at hjælpe dine kunder med de løsninger, der giver størst værdi for dem.  

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver en del af et stærkt, værdibaseret og fagligt tungt netIP-team, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Vores kultur bygger på stærke relationer, og vores nye drømmekollegaer kan derfor sætte fede flueben ved følgende:

  1. Du er DIG, og din adfærd og væremåde gør, at andre hurtigt får tillid til dig – og har lyst til at være sammen med dig.
  2. Du er nysgerrighed og har et stort personligt drive. Du har sandsynligvis fået nok af micromanagement og fokus på udfaktureringsgraden, og du har et ønske om i stedet at styre din egen tid og levere løsninger til kunden, som du kan være stolt af.
  3. Du drives af at skabe værdi sammen med andre. Det er vigtigt for dig, at du har et godt samarbejde med dygtige og fagligt tunge kolleger, og du bidrager til deres udvikling, på samme måde, som de har fokus på at bidrage til din.
  4. Du er kvik. Både så du kan designe den bedste løsning for kunden sammen med resten af dit team, og så du kan planlægge din egen dag og prioritere, hvad der giver mest mening i forhold til løsningen. Du behøver nemlig ikke at blive dikteret, hvad du skal, for du bruger din sunde fornuft og din gode erfaring.
  5. Du er god til at tale med andre, og du brænder for konsulentrollen, fordi du ved, at du rummer endnu mere og gerne vil byde ind og præge din egen faglige og personlige udvikling.

Hvad kommer du til at lave?

Vi søger flere forskellige IT-profiler, så hvad enten du primært motiveres af rådgivning eller løsning af komplekse tekniske udfordringer, vil vi gerne have en snak med dig.

Alt efter hvor dine kompetencer er stærkest, kan der være forskellige roller til dig som konsulent.

Det kan være at du:

  • Har erfaring med design, implementering og drift af især Microsoft-løsninger. 
  • Har erfaring med drift og optimering af lokale servere og cloudløsninger, infrastruktur, netværk og IT-sikkerhed forekommer dig naturlig i din arbejdsdag. 
  • Er generalist. men fundet dit eget speciale indenfor cloud, netværk eller on-prem løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du: 

  • Er uddannet datatekniker– eller blot har længere erfaring indenfor et eller flere af ovenstående områder.
  • Har erfaring fra konsulenthus eller lignende med rådgivning af kunder.

Hvad kan du forvente af os?

Vi har et tæt samarbejde imellem salg og teknik, hvor vi sætter bedste person på opgaven. Vi har derfor ikke et budget, der skal nås for hver enkelt afdeling, men derimod for hele netIP samlet. Vi måler ikke på din individuelle præstation, men derimod på dine værdier og din adfærd, for det vigtigste er, at hele teamet lykkes.

Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner – og du er selv med til at sætte retningen. Du kan også glæde dig til både personlig og professionel udvikling, når du indgår i nogle af branchens stærkeste teams. 

I netIP arbejder vi med procesorienteret ledelse, hvilket i praksis bare betyder, at vi taler sammen og hjælper hinanden. Du har fuld frihed til at lave den bedste løsning – og derfor er det lige præcis din indstilling, dine interesser og dine ambitioner, der er nøglen til succes hos netIP.
Vi er jo bare mennesker.

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi har også Family Care-fonden, der hjælper både netIP’ere og deres familier. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.  

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende. 

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Thomas Bech (Sensu) på +45 2289 8976, Judy Waldof Knudsen (netIP – Teknisk Leder) på +45 7874 3862 eller Berit Møller (netIP – HR-ansvarlig) på +45 8219 4494.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring