DSI Freezing Solutions

PLC-programmør

DSI Freezing Solutions logo

DSI Freezing Solutions er verdensleder indenfor udvikling, design og produktion af eksklusive og automatiske pladefrysere og håndteringsudstyr til fødevareindustrien. DSI Freezing Solutions har implementeret tusindvis af projekter og installationer over hele verden, der bruges til at fryse fisk, skaldyr, kød, fjerkræ, frugt, grøntsager, dyrefoder, væsker og færdigretter.

I dag beskæftiger DSI Freezing Solutions 135 medarbejderne fordelt i Danmark, Rusland, USA og Sydkorea. Hos DSI Freezing Solutions besidder medarbejderne en stor faglig viden, brancheindsigt samt applikationsekspertise. Medarbejderne har dertil mange års praktisk erfaring, der sikrer en kunderådgivning af høj kvalitet. DSI Freezing Solutions har et ønske om at fastholde og styrke positionen som markedsleder ved at bevare en kontinuerlig kommunikation med kunden og tilbyde skræddersyede løsninger.

Til at imødekomme og understøtte udviklingen søges nu en erfaren PLC-programmør til afdelingen for Automation i DSIs projektorganisation i Vejle.

Vækstvirksomhed – Internationale projekter – Markedsleder

Vil du bidrage til vækstrejsen hos en velkonsolideret og kvalitetsbevidst vækstvirksomhed, der er verdensledende indenfor sin branche? Som PLC-programmør hos DSI Freezing Solutions projektafdeling bliver du en del af et samarbejdsorienteret og kompetent team bestående af forskellige fagligheder, der alle bidrager til at sikre kvalitet og god kundeservice. Du får således en spændende hverdag, hvor du kommer til at indgå i hele processen fra A-Z med mulighed for at bidrage til den fremadrettede udvikling.

Du får en central rolle, hvor du med reference til den daglige leder af afdelingen Automation bliver ansvarlig for egne projekter og for idriftsættelse af anlæg ved vores kunder, som befinder sig på forskellige internationale lokationer. Din primære opgave bliver PLC-programmering af kundetilpassede projektløsninger. Du bliver således ansvarlig for udvikling og design af automationsløsninger, ligesom du udvælger el-komponenter og udarbejder slutdokumentation. Du giver løbende status på projektet til relevante interessenter, og du holder dig opdateret på nye automationsløsninger og komponenter.
Du supporterer desuden Værksted og Montage i forhold til automationsmæssige spørgsmål, ligesom du udøver support og træning til kunder og brugere.

For at få succes i jobbet er du uddannet maskinmester, automatiktekniker, el-installatør, elektriker eller anden relevant teknisk uddannelse. Du har mindst 5 års erfaring med PLC-programmering i Siemens og/eller Allen Bradley, og du besidder derudover en god teknisk forståelse. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med PC Schematic og robotprogrammering.

Det er væsentligt, at du besidder gode kommunikationsevner, da du indgår i tæt dialog internt og med kunder, leverandører og andre eksterne samarbejdspartnere. I dit arbejde agerer du selvstændigt og proaktivt, og du besidder en løsningsorienteret tilgang til standardisering og optimering af processer. Du er struktureret og detaljeorienteret, og du deltager aktivt i udviklingen af afdelingens metoder og processer. Du motiveres af varierende opgaver, og du trives med at stillingen indeholder rejsedage (30-50 dage om året), når dine anlæg indkøres hos kunden. Du er desuden nysgerrig, og du har lysten til at tale med kunder. Som person er du god til at samarbejde, og det falder dig derfor naturligt at give en hånd med hos dine kollegaer.

Er du den nye PLC-programmør til DSI Freezing Solutions i Vejle, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent Jørn Skarregaard, Sensu A/S på telefon 28 92 86 74. For yderligere information om DSI Freezing Solutions, se www.dsifreezing.com.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring