System TM

Teknisk indkøber

System TM logo

System TM A/S er en udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og brancheførende gazellevirksomhed, der udvikler og leverer løsninger til brug for produktionsoptimering inden for et bredt spektrum af højteknologisk produktionsudstyr, teknisk knowhow, service og kompetenceudvikling.

System TM A/S har ca. 130 ansatte medarbejdere fordelt på forskellige specialer, som i et miljø med en uformel omgangstone samarbejder om design og implementering af styringer til virksomhedens komplekse, spændende og innovative maskiner og anlægsløsninger.

Til at understøtte virksomhedens fremadrettede udvikling søges nu en teknisk indkøber.

Markedsledende virksomhed – International – Produktionsanlæg

Med reference til virksomhedens Head of Procurement and Supply Chain bliver du ansvarlig for leverandørporteføljen, hvor du gennem strategisk og operationelt indkøbsarbejde sikrer, at alt er korrekt i forhold til pris, kvalitet, leveringssikkerhed, risikovurdering mv. Du bliver ansvarlig for leverandørudvikling af nuværende leverandører/partnere samt reklamationsbehandling i forhold til leverandørerne. Du får ligeledes til opgave at igangsætte projekter samt at forhandle kontrakter, årsaftaler og rammeaftaler samtidig med, at du får ansvar for at søge, evaluere og indkøre nye leverandører.

Det forventes, at du har teknisk viden samt erfaring fra en lignende stilling i en eksportorienteret og ordreproducerende virksomhed, og har du erfaring med dreje- og fræsearbejde, er dette en fordel. Uddannelsesmæssigt har du en teknisk baggrund som eksempelvis industritekniker, produktionsteknolog eller lignende. Du besidder en generel IT-forståelse og har herunder erfaring med Office-pakken og ERP-systemer. Endvidere behersker du dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale.

Som person er du selvstændig, engageret, agil og fleksibel, og du besidder et strategisk mindset samtidig med, at du arbejder hands-on. Du er en teamplayer med et holistisk syn, der gør dig i stand til at kommunikere på alle niveauer. Du er ekstrovert, ansvarlig og en dygtig teknisk købmand samtidig med at du er vellidt og ydmyg.

Du tilbydes en spændende rolle i en international virksomhed, der befinder sig i en positiv udvikling, hvor du med selvstændigt ansvar og brede rammer får mulighed for at være tæt på beslutningerne. Der er tale om en attraktiv arbejdsplads med en flad organisationsstruktur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle kender hinanden.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig afstand til virksomhedens hovedsæde i Odder. Der skal årligt påregnes ca. 20 - 30 rejsedage i stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef fra Sensu A/S, Morten Thomsen på +45 40 58 64 15 eller seniorkonsulent fra Sensu A/S, Henrik Morbjerg på +45 28 77 35 12. For yderligere information om System TM A/S, se www.systemtm.com.

 

Søg denne stilling

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring