Uggerly Installation

Kunderådgiver til Typehuse (Syd/Vestsjælland)

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – to i Jylland og to på Sjælland.
De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

Uggerly Installation har et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-entrepriserne. Til afdelingen i Ringsted søges nu en dygtig kunderådgiver til Typehuse (Syd/Vestsjælland).

Teknisk knowhow – Kvalitetsløsninger – Velkonsolideret virksomhed

Vil du være med til at sikre de gode kundeoplevelser, og vil du være en del af en spændende arbejdsplads med et kompetent og professionelt arbejdsfællesskab? Som kunderådgiver hos Uggerly Installation får du selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene. Du får ligeledes en stilling med en nøglerolle i betjeningen af de kommende ejere af et hus fra HusCompagniet.

Du får en central rolle, hvor du med reference til afdelingschef for Typehuse EL bliver ansvarlig for at rådgive kunder med typehuse i Syd- og Vestsjælland. Du får således til opgave at afholde kundemøder, hvor du sammen med kunden gennemgår deres husprojekt. Her rådgiver du i valg af EL, VVS og hvidevarer, og du sikrer dermed en tryg og optimal løsning for kunden. Med henblik på at skabe afklaring udarbejder du under kundemødet et første udkast af en tegning over projektet, og du sender efterfølgende en pris til kunden. Når kunden har godkendt løsningen, dokumenterer du med en endelig tegning og en ordrebekræftelse, som udgør aftalegrundlaget mellem HusCompagniet og Uggerly Installation. Derudover deltager du i et ugentligt møde med afdelingen, hvor I sammen drøfter status på de igangværende projekter.

For at få succes i jobbet har du en kommerciel eller el-teknisk baggrund. Du kan f. eks have en kommerciel uddannelse og have erfaring som salgsrådgiver, gerne fra køkkenbranchen. Du kan også være uddannet serviceelektriker og have erfaring med privatkunder, men ønsker nu at komme på kontor. Det er et krav, at du har solide IT-færdigheder, og at du er i stand til at læse og forstå en tegning. Det er ligeledes et krav, at du kan udfærdige tegninger, gerne i Draftsight og Bluebeam.

I denne stilling er det væsentligt, at du er kundeorienteret, pligtopfyldende og meget serviceminded. Du er udadvendt, vellidt og du besidder gode kommunikationsevner. Dertil er du troværdig og detaljeorienteret, ligesom du evner at bevare overblikket. Du er ansvarsbevidst, og du følger proaktivt op på dine igangværende projekter. Desuden er du en teamplayer, og det falder dig naturligt at give en hånd med hos dine kollegaer.

Er du den nye kunderådgiver til Uggerly Installation i Ringsted så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S John Chalmers Tveit på tlf.: 20 77 43 33.

Der gøres opmærksom på, at vi ikke arbejder med ansøgningsfrister, da ansøgningerne behandles løbende.

Du kan søge stillingen her.