Storm Advokatfirma

Erfaren advokat til ejendomsret

Storm Advokatfirma logo

Hos STORM Advokatfirma er vores medarbejdere i høj grad unikke ressourcer, som tilsammen udgør en utrolig stærk enhed. Vi værner om hinanden. Vi gør derfor en stor indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, og det ligger os meget på sinde løbende at arbejde med og udvikle både mennesker men også organisationens kultur, idet vi betragter udvikling som en rejse, vi er på sammen. På den måde virkeliggør vi vores vision om at være det advokatfirma, der skaber mest succes for vores kunder, og sætter standarden for fremsynet rådgivning. Nu har du muligheden for at komme med på rejsen.

”Der er fuld fart på hos STORM, og man oplever sjældent to dage, der er ens, men samtidig er der også god plads til fællesskab og humor."

Til at bidrage til vækstrejsen søges nu en dygtig og erfaren advokat til ejendomsret.

Mulighed for partnerskab i agilt advokatfirma i vækst

Som advokat hos Storm Advokatfirma indgår du et stærkt team af dygtige og engagerede kollegaer, hvor du får rig mulighed for at præge udviklingen og fortsætte væksten. Du bliver tilknyttet erhvervsafdelingen, hvor du bliver ansvarlig for at yde professionel og kompetent rådgivning indenfor fast ejendom og entrepriseret. Du opbygger eller har opbygget din egen kundeportefølje og skaber din egen forretning samtidig med, at du bidrager til den generelle udvikling af virksomheden ved blandt andet at byde ind med gode idéer.

Som advokat har du flere års erfaring med ejendomsret og særligt med køb og salg af erhvervsejendomme, projektsalg, projektudvikling og entrepriseret. Du er en ambitiøs og proaktiv teamplayer, der brænder for at skabe vækst og udvikling. Du motiveres af ansvar og indflydelse, og du bidrager med et højt drive, selvstændighed og godt humør. Du arbejder struktureret, grundigt og kvalitetsbevidst, og du evner at have mange bolde i luften. Du er fleksibel, serviceminded og en god kommunikator, der evner at skabe tillid og gode relationer.  

Du tilbydes en udfordrende og afvekslende stilling med rigtig gode udviklingsmuligheder i et unikt og dynamisk advokatfirma med en klar vækststrategi, hvor du med frihed under ansvar får mulighed for at påvirke tingene og gå forrest. Du får således mulighed for at realisere dine egne idéer, ligesom du får mulighed for at indtræde i programmet for partneroptagelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent fra Sensu A/S, John Tveit på +45 20 77 43 33. For yderligere information om Storm Advokatfirma se https://stormadvokatfirma.dk/.

Søg denne stilling

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring