DALI

Strategisk Indkøber

DALI - Danish Audiophile Loudspeaker Industries - har i mere end 35 år designet, udviklet og produceret hi-fi-højttalere med et eneste mål: En medrivende og utilsløret lydgengivelse.

Selvom DALI er dansk, er hele verden DALI’s hjemmemarked. 90 % af højttalerne eksporteres til 70 markeder rundt om i verden, enten gennem egne datterselskaber eller gennem distributører og importører. DALI har ca. 260 medarbejdere i alt, heraf ca. 150 medarbejdere på egen fabrik i Kina. Kulturen i DALI er uformel og præget af et godt sammenhold og stort engagement.

DALI er i vækst, og virksomheden søger nu flere ressourcer til indkøbsafdelingen i Nørager.

Strategisk Indkøber

Indkøb fra underleverandører og egne fabrikker – Velkonsolideret vækstvirksomhed

Har du et strategisk mindset, og har du erfaring med indkøb? Så har du nu muligheden for at blive en del af indkøbsafdelingen hos DALI. Du bliver en del af et mindre, men ambitiøst team, der varetager spændende og udfordrende opgaver i en virksomhed, der bevæger sig i et attraktivt marked for højteknologiske kvalitetsprodukter. Som den nye indkøber bliver du dertil en del af en arbejdsplads med en flad struktur og med gode udviklingsmuligheder.

Du får selvstændigt ansvar, hvor du med reference til indkøbschefen bliver ansvarlig for at disponere og indkøbe produkter fra underleverandører og egen fabrik i Asien. Du bliver dertil ansvarlig for generering af forecast til nøgleleverandører, ligesom du følger op på egne ordrer, leveringstider, priser og info til interessenter. Du får til opgave at deltage i sourcing og kvalificering af nye leverandører. Desuden deltager du i produktudviklingsprojekter, og du fungerer som link imellem leverandører og udviklingsafdelingen. Du deltager således i prisforhandling og udvælgelse af leverandører samt i koordineringen af logistikken mellem Indkøb og Salg.

For at få succes i jobbet har du en relevant kommerciel eller teknisk uddannelse. Du kan f. eks være uddannet med en professionsbachelor i indkøb og samtidigt have en interesse for det tekniske. Du kan også være teknisk uddannet med en kommerciel overbygning. Du har mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling, og du er vant til at arbejde i projekter samt koordinere imellem afdelinger. Du har en forståelse for kommerciel forhandling, og det er et krav, at du har erfaring med indkøb og fragt oversøisk, gerne Asien. Det forventes, at du har en god, teknisk forståelse. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau, og du er fortrolig med ERP-systemer og bruger Excel som et naturligt værktøj.

Som person besidder du gode kommunikationsevner, og det falder dig derfor naturligt at fastholde og udvikle den gode dialog med leverandører. Du trives ved, at stillingen indeholder ca. 20-40 rejsedage om året. Du er løsningsorienteret, og du er i stand til at gennemskue problemer og udfordringer. Derudover er du dynamisk og handlingsorienteret, og du evner at se projekterne fra et ”helikopter-perspektiv”. Desuden er du struktureret og selvstændig, som afspejler sig i, at du får noget fra hånden.

Er du den nye strategiske indkøber til DALI i Nørager, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til seniorkonsulent Jørn Skarregaard, Sensu A/S på telefon 28 92 86 74. For yderligere information om DALI se her.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring