Asetek A/S

Quality Coordinator

Asetek A/S er en markedsledende leverandør af vandkølere til globale IT-leverandører som Dell, Fujitsu, Intel og HP. Asetek patenterede vandkølere dækker både Gaming/Entusiast- og datacentermarkedet. Virksomheden oplever en fremgang drevet af udviklingen af kraftigere processorer og grafikkort. Asetek er et B2B-firma, der har et globalt netværk af kunder inden for gaming-, e-sport- og virtual-reality-computere samt supercomputere (HPCs).

Asetek blev grundlagt i Nordjylland i 1999 og har hovedsæde i Aalborg, hvor bl.a. udviklingsafdelingen befinder sig. Firmaet har dertil salg & marketing i San Jose, Californien og i Taipei, Taiwan og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger cirka 135 medarbejdere heraf 75 i Aalborg.

Aseteks innovative teknologi har en stærk markedsposition og for at understøtte udviklingen yderligere søges der til afdelingen i Aalborg en Quality Coordinator. 

Ledelses- og miljøsystemer - Alsidig rolle - International vækstvirksomhed

Vil du bidrage til udviklingen af en innovativ og markedsledende virksomhed, hvor du får en central og koordinerende funktion? Som Quality Coordinator hos Asetek kommer du til at arbejde tæt sammen med VP of Global Quality, og du bliver samtidig tovholder på udviklingen af et nyt ledelses- og miljøsystem. Du bliver en del af et kompetent team, hvor du får store faglige og personlige udviklingsmuligheder samt en bred berøringsflade internt.

Du bliver projektleder på at få opbygget, systematiseret og struktureret ledelses- og miljøsystemet, hvor du er facilitator i hele udviklingsprocessen samt sikrer implementeringen af systemet. Du driver processer ud i afdelingerne, og sikrer beskrivelser og dokumentation hele vejen rundt. Du får desuden til opgave at assistere VP of Global Quality i mange forskellige opgaver, bl.a. at integrere kvalitetskravene fra kunderne og at udvikle, definere og implementere KPI’er i forhold til kvalitetsperformance. Du er koordinator på mindre og større projekter, gennemfører forskellige udviklingsopgaver, udarbejder dokumentation og rapporter samt varetager forskellige ad-hoc opgaver.

I rollen som Quality Coordinator har du en relevant videregående uddannelse - formentlig af teknisk eller naturvidenskabelig karakter. Du har ca. 2-5 års erfaring med lignende arbejdsopgaver fra en kvalitetsafdeling, hvor det forventes, at du har beskæftiget dig med ledelses- og miljøsystemer. Du har en god systemforståelse og det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde i en koordinerende rolle. Du behersker desuden dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Som person er du analytisk, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, hvilket er egenskaber, du benytter til at udfordre det eksisterende, men hvor du samtidig er lyttende. Du er ambitiøs og vedholdende med et solidt drive, og du er kendetegnet af at være struktureret og systematisk, hvilket gør, at du håndterer og navigerer i en flydende organisation. Du er samarbejdsorienteret og serviceminded, men stadig selvstændig, selvkørende og proaktiv.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomheden i Aalborg.

Er du den nye Quality Coordinator til Asetek, som skal være med til at udvikle ledelses- og miljøsystemer? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf. +45 61 80 90 91.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Klik her for at acceptere vores GDPR-samtykkeerklæring