Enkelt vurderinger

Vær sikker i det valg, du træffer - få et sikkerhedscheck af den kommende medarbejder

Virksomheder, der vælger selv at forestå rekrutteringen af den nye medarbejder, ønsker ofte at få en klar og professionel vurdering af den eller de egnede kandidater, som virksomheden selv har fundet via selvvalgte rekrutteringsværktøjer, før beslutningen om ansættelse træffes. For mange virksomheder er en vurdering af den enkelte kandidat et sikkerhedscheck, der be- eller afkræfter virksomheden i dens fortstående valg af medarbejder.

Sensu lader virksomhedens udvalgte kandidater gennemgå et omfattende testforløb, der bl.a. indbefatter personlighedstest og interviews. Dertil indhenter Sensu referencer på kandidaterne for slutteligt at rapportere tilbage til virksomheden. Ud fra den jobbeskrivelse Sensu har fået af virksomheden, vurderer Sensu om kandidaten kan anbefales uden forbehold, anbefales med forbehold eller ikke kan anbefales.