Jobbet er besat!

VVS-installatør til Aalborg

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, som med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 280 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Uggerly Installation A/S har igennem en årrække lavet el og VVS i Huscompagniets huse, og til at fortsætte dette tætte samarbejde har vi brug for en dygtig VVS-installatør, der forstår betydningen af godt håndværk og kundepleje.

Med reference til afdelingslederen for VVS Typehuse foretager du den tekniske sagsgennemgang på et større antal typehusprojekter, og du håndterer myndigheds-behandlingen i forhold til bl.a. forsyningsselskaberne. Du fører tilsyn og sikrer, at tidsplaner overholdes, og du deltager i trykprøvninger på byggepladsen. Afhængig af din erfaring og ønsker vil der også være mulighed for at deltage i mindre entrepriseopgaver. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i VVS-afdelingen i Aalborg, men du er også klar til at bistå i firmaets øvrige afdelinger.

Du er uddannet VVS-installatør og har muligvis erfaring fra en tilsvarende stilling i det udførende led eller fra en grossist eller rådgiver. Vi forventer, du har et godt kendskab til Calwin, Autocad og Excel, og du er i stand til selvstændigt at udarbejde tilbud og mindre tegninger. Udarbejdelse af KS-materiale er ligeledes et naturligt arbejdsområde for dig. Du har en god teknisk forståelse samt er vant til at anvende PC i din dagligdag.

Du indgår i teamet som en vellidt kollega, du samarbejder naturligt, har et godt overblik og er klar til at bruge dine kompetencer bredt i huset. Såvel kunder, kollegaer og medarbejdere oplever dig som venlig og imødekommende, men også tydelig i din kommunikation. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation A/S.

Vi forventer, du bor i hensigtsmæssigt køreafstand fra Aalborg og gerne nord for Limfjorden.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed, der vokser. Du får selvstændigt ansvar og gode karrieremuligheder i en økonomisk stærk virksomhed.

Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word eller PDF-fil mærket "496-UGG" til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om Uggerly installation A/S se www.uggerly.dk.

For yderligere information og spørgsmål om stillingen kontakt Sensu A/S, Jeanet Kristensen på telefon 29451645.

Jobbet er besat!