El-installatør/overmontør

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 290 medarbejdere fordelt på fire afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Uggerly Installation har et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-entrepriserne. Til typehusafdelingen i Aalborg søges nu en dygtig el-installatør.

Til et velfungerende team i Aalborg søges en dygtig el-installatør/overmontør, der forstår betydningen af godt håndværk og kundepleje. I afdelingen er I ansvarlige for logistik, rådgivning af kunder, løbende dialog med samarbejdspartnere, for at sikre, at kunderne får den rigtige kvalitetsløsning til den aftalte tid. Dine opgaver bliver blandt andet at supportere vores kunderådgivere i tekniske spørgsmål, lave specialtilbud til kunder i relation til typehuse, bestille materialer, udføre KS og føre tilsyn.

Som person er du venlig og imødekommende, men også tydelig i kommunikationen. Du er serviceminded, ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, falder naturligt ind i samarbejdet i afdelingen og trives i en hektisk hverdag med fart på og hvor du administrerer flere bolde i luften på én gang.

Vi forventer, du har en baggrund som el-installatør og/eller er en erfaren elektriker. Du har erfaring med at planlægge, indkøbe materialer og lave KS­-materiale, og ikke mindst forstår du vigtigheden af at yde god kundebetjening. Du bruger PC'en som et naturligt arbejdsredskab, har god teknisk forståelse og har erfaring med at kalkulere.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en økonomisk stærk virksomhed som fortsat er i vækst. Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word eller PDF-fil mærket "574-UGG" til job@sensu.dk. For yderligere information og spørgsmål kontakt konsulent for Sensu A/S, Jeanet Kristensen på telefon +45 29451645.