El-installatør (Birkerød)

Birkerød

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, som med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 280 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk. Til vores typehusafdeling søger vi en el-installatør.

Uggerly Installation A/S har igennem en årrække lavet el og VVS i Huscompagniets huse, og til at fortsætte dette tætte samarbejde har vi brug for en dygtig el-installatør, der forstår betydningen af godt håndværk og kundepleje.

Du er serviceminded, fleksibel og tager gerne ud til kunderne. Du sikrer, at kunden føler sig godt behandlet, og får den løsning der passer til netop dem. Du fører tilsyn med byggerierne og sikrer, at kunderne i sidste ende får den rigtige løsning til tiden, hvorfor du trives med kundekontakten.

Såvel kunder som kollegaer oplever dig som venlig og imødekommende men også tydelig i kommunikationen. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation A/S.

Du har en baggrund som el-installatør, og har erfaring som overmontør eller som selvstændig. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med el-arbejde i enfamiliehuse. Du har erfaring med at planlægge, indkøbe materialer og lave KS­-materiale, og ikke mindst forstår du vigtigheden af at yde god kundebetjening. Du samarbejder naturligt, er vant til opfølgning og til at levere kvalitet til tiden. Du bruger Pc'en som et naturligt arbejdsredskab, har god teknisk forståelse og har erfaring med at kalkulere.

Du bliver tilknyttet virksomhedens afdeling i Birkerød, hvor der også er showroom, som du anvender, når de kommende ejere af huset skal vælge materialer.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en økonomisk stærk virksomhed som fortsat er i vækst. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene i en afdeling præget af godt humør. Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word eller Pdf-fil mærket "466-UGG" til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om Uggerly installation A/S se www.uggerly.dk.

For yderligere information og spørgsmål kontakt direktør for Sensu A/S, John Tveit på telefon 20774333.