Jobbet er besat!

Afdelingsleder VVS til Malmø-afdeling

Ledelse i Sydsverige – Projektplanlægning – gerne typehuserfaring

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, som med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 280 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Som led i vores videre vækst i Sverige søges til vores VVS-afdeling i Malmø en afdelingsleder til afdelingen i Malmø.

Uggerly Installation A/S har i Sverige et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-entrepriserne. HusCompagniet ekspanderer kraftigt i Sverige, og der er derfor brug for en afdelingsleder til VVS-afdelingen i Malmø. Med reference til direktør Henrik Uggerly får du ansvaret for at styre vores VVS-afdeling i Malmø, hvor du i samarbejde med en overmontør og afdelingens øvrige medarbejdere sikrer en optimal kundebetjening med vægt på Uggerly Installations bærende værdier. Du leder og fordeler opgaverne og sikrer, at projektplaner følges. Du kalkulerer tilbud og følger op på disse, og du har den daglige ledelse af afdelingens VVS-montører. I samarbejde med afdelingens overmontør fører du tilsyn med byggerierne og sikrer, at kunderne i sidste ende får den rigtige løsning til tiden. Du trives med kundekontakten og deltager på møder med ejerne af de nye typehuse, hvor du præsenterer tilvalgsmuligheder og forstår værdien af mersalg. Dit tætte samarbejde med HusCompagniets byggeledelse i Sverige sikrer, at der afleveres nybyggeri til tiden og i høj kvalitet.

Vi forventer, at du har en struktureret tilgang til dine opgaver, at du naturligt falder ind i samarbejdet med de øvrige medarbejdere i afdelingen og i øvrigt sparrer med virksomhedens øvrige afdelinger i Aalborg, Ringsted og Birkerød. Du er VVS-installatør med nogen erfaring, og har du allerede den svenske Säker Vatten-autorisation er det en klar fordel. Du forstår svensk og kan formulere dig, så du kan føre en salgssamtale med svenske kunder. Endvidere taler og skriver du dansk og er i øvrigt god til at formulere dig. Du er systematisk, har overblik og er habil i brugen af PC - herunder Calwin.

Du arbejder gerne selvstændigt, har gode ledelsesevner og trives med en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften. Da du får den sydlige del af Sverige som dit område, bor du formentligt i Storkøbenhavn eller er klar til at flytte til Storkøbenhavn eller Malmø. Afdelingen i Malmø ligger cirka 10 min. kørsel fra Øresundsbroen.

Vi tilbyder dig en spændende og afvekslende hverdag i en vækstvirksomhed med god økonomi.

Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "431-UGG" til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information og spørgsmål kontakt chefkonsulent John Tveit, Sensu A/S på telefon +45 20 77 43 33. 

Jobbet er besat!