Tekniker/ingeniør til stilladsbranchen
Med reference til virksomhedens drift- og montagechef får du stor indflydelse på virksomhedens projekter. Du kommer til at bistå i ledelse og projektledelse, hvor du blandt andet får til ansvar at lede, instruere og tilrettelægge arbejdet for montørerne. Dine arbejdsopgaver bliver desuden kalkulation og tilbudsgivning, opmåling og dokumentation af beregning. Du får en bred berøringsflade med kontakt til kollegaer og kunder.
Du har en teknisk uddannelse, som eksempelvis bygningsingeniør, maskiningeniør, maskintekniker, produktionsteknolog eller lignende. Du kommer eksempelvis fra stålindustrien eller byggebranchen. Vi forventer, du har erfaring med at læse og forstå 3D-tegninger samt at lave konstruktionsberegninger. Du har et godt IT-kendskab, men vigtigere er, at du har en god talforståelse.
Som person er du nysgerrig og har et stort drive. Du er tillidsvækkende og kan udvikle gode kunderelationer. Du er ansvarsbevidst og trives i en rolle som projektleder med flere kasketter på, hvor du er god til at planlægge, koordinere og have flere bolde i luften samtidig.
Vi forventer, du bor i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomhedens kontor i Aalborg.
Vi tilbyder dig en stilling med spændende og udfordrende projekter i et dynamisk arbejdsmiljø. Du får et selvstændigt ansvar i en virksomhed med gode udviklingsmuligheder.
Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller - så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "520-BER" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, konsulent Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45.