Jobbet er besat!

Proaktiv Salgskonsulent

Unikke specialprodukter til landbruget.

Allaboutcows rådgiver og sælger specialprodukter inden for fodertilskud til landbrugssektoren i Danmark og Sverige. Virksomheden blev stiftet i 2013 med visionen omat finde og sælge nye og innovative produkter – gerne med First Mover-effekt. Denprimære kundegruppe består af mælkeproducenter, som rådgives om hele produktionen fra kalv til malkeko.Allaboutcows har fokus på helhedsløsninger og dialog med kunderne, og sigter efter at være den fortrukne sparringspartner for kvægbruget i Danmark. Allaboutcows’ produktportefølje er udelukkende baseret på produkter, der er dokumenteret til at skabe merværdi og Return of Investment hos kunderne. Til at vækste og udvikle kundeporteføljen søges nu en Salgskonsulent.

Med reference til direktøren får du ansvaret for at opbygge kundedatabasen og vækste markedet inden for hele virksomhedens produktportefølje. Du identificerer og opsøger potentielle nye kunder og sikrer at markedets kendskab til Allaboutcows' produkter øges. Dine opgaver omhandler kundekontakt, planlægning af salgsarbejde, håndtering af forespørgsler, forhandling, tilbudsafgivning samt faglig og værdiskabende vejledning til eksisterende og potentielle kunder. Størstedelen af kundegrundlaget befinder sig i Jylland, men du får hele Danmark som dit marked.  

Det er en fordel, hvis du er uddannet inden for landbruget, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra landbrug eller erfaring med salg til landbruget. Altafgørende er det dog, at du er en god købmand, der evner at åbne døre hos kunderne og skabe gode kunderelationer. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du kommerciel, udadvendt og har et højt drive. Du har gåpåmod, godt humør og kan lide at blive udfordret. Du arbejder struktureret og professionelt, og du sætter en ære i at give kunden den bedste rådgivning og at skabe værdi, hvorfor du også evner at se Return of Investment for kunden.

Med base på kontoret i Støvring planlægger du selv din dagligdag, der i høj grad kommer til at foregå ude hos kunderne. Du bor i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens kontor i Støvring.

Allaboutcows tilbyder dig et spændende og varierende job i en virksomhed med unikke produkter og stort vækstpotentiale. Du tilbydes en gagepakke, som er tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med samt bil og telefon.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "445-ALL" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på +45 61 80 90 91. 

Jobbet er besat!