Jobbet er besat!

Proaktiv Financial Controller

International vækstvirksomhed

Asetek er en markedsledende leverandør af vandkølere til globale IT-producenter som Dell, Fujitsu, Intel og HP. Aseteks patenterede vandkølere dækker både desktop- og datacentermarkedet og oplever en fremgang drevet af udviklingen af kraftigere processorer og grafikkort. Asetek er et B2B-firma, der har et globalt netværk af kunder inden for gaming, e-sport og virtual-reality computere samt supercomputere (HPCs). Asetek blev grundlagt i Nordjylland i 1999 og har hovedsæde i Aalborg, hvor udviklingsafdeling, produktion og ledelse befinder sig. Firmaet har dertil salg & marketing i San Jose, Californien og i Taipei, Taiwan og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger cirka 90 medarbejdere heraf 40 i Aalborg. Asetek er noteret på børsen i Oslo. Aseteks innovative teknologi har en stærk position i markedet, og virksomheden er i rivende udvikling. Til at understøtte denne udvikling oprettes nu en stilling som Financial Controller.

Med reference til CFO indgår du i økonomigruppen som support til CFO. Du kommer til at indgå i den globale økonomiledergruppe. Du får et indblik i hele forretningen og får opgaver på tværs af organisationen. Dine primære opgaver bliver inden for analyse og opbygning af økonomisystemer i bred forstand. Der vil være opgaver som indtjeningsanalyse på gross profit-niveau såvel som omkostningsopfølgning. Endvidere vil der være opgaver omkring styrkelsen af interne kontroller samt medvirken til opbygningen af produktionsøkonomisystemet (standard-cost accounting). Du vil få ansvar for det mindre bogholderi for moderselskabet, og du vil få ansvaret for administrationen af koncernens warrant program. Endvidere vil der være forskellige ad hoc opgaver, der sikrer, at Aseteks økonomistyring styrker virksomhedens udvikling og vækst.

Du er uddannet revisor, HD-R, cand. merc. aud. eller lignende. Du har nogle års erfaring som revisor eller controller i en større virksomhed, og har du startet din karriere som revisor og efterfølgende arbejdet et par år som controller, er det en fordel. Vi forventer, at du har erfaring med regnskabsaflæggelse, økonomistyring, skat og måske lidt erhvervsjura. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale og har en god IT-forståelse.

Som person er du igangsættende og selvstændig, og du er kendetegnet af et stort drive og lyst til læring. Din arbejdsform er kendetegnet ved et stort overblik, struktur og systematik. Du trives ved at have mange meget forskeligartede arbejdsopgaver. Du er positiv og fleksibel og kan arbejde i flere tidszoner. Du motiveres af at være med til at skabe og tænke nyt og samtidig levere kvalitet til tiden.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international vækstvirksomhed, der er kendetegnet af en åben og uformel kultur. Du får mulighed for indflydelse og medbestemmelse på egne opgaver, og du sidder med på et højt niveau, hvor du får helhedsbilledet af virksomheden. Asetek opfordrer både mænd og kvinder til at søge stillingen.

Vil du med på holdet så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "444-ASE" til job@sensu.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på +45 6180 9091. For yderligere information om Asetek A/S se www.asetek.com.

Jobbet er besat!