Jobbet er besat!

Digital Markedsføring

Danske Fragtmænd Express A/S tilbyder det danske erhvervsliv en bred vifte af ydelser, indenfor kurer- og ekspreskørsel med alt fra kuverter over maskindele til farligt gods og medicinsk kørsel for hospitaler/donorer. Erfarne vognmænd og chauffører, et meget højt serviceniveau, konkurrencedygtige priser og topmoderne IT-løsninger er med til at sikre en særdeles høj kvalitet i alle dele af leverancen. Danske Fragtmænd Express A/S har meget spændende fremtidsperspektiver og til at være med til at realisere disse søges nu en medarbejder med ansvar for digital markedsføring.

Med reference til den administrerende direktør får du ansvaret for at øge virksomhedens kendskabsgrad, og formidle de gode historier gennem digitale medier. Du bliver en væsentlig medspiller for ledelsen og får en central rolle i udviklingen af virksomhedens digitale branding og markedsføring, gennem blandt andet udviklingen og implementeringen af en ny digital strategi. Du bliver ansvarlig for virksomhedens online markedsføring, udvikling af virksomhedens website samt produktionen af nyhedsbreve. Google Ad Words, Remarketing, display branding samt tekstforfatning og udarbejdelse af lækkert kvalitetsindhold til websites og marketingmateriale bliver også nogle af dine opgaver. Endvidere skal du arbejde med idéudvikling vedrørende marketingaktiviteter og formater, der involverer produktion og deling af indhold, der kan tiltrække og engagerer nuværende og potentielle målgrupper med henblik på at skabe stærke og rentable kunderelationer.

Vi søger en digital håndværker. Du er uddannet indenfor media, kommunikation eller markedsføring. Du er rutineret i at arbejde med layout og billedbearbejdning, og har har mindst to års erhvervserfaring med kommunikation og markedsføring. Du er en stærk formidler, der evner at forfatte danske tekster på højt niveau. Derudover behersker du engelsk på højt niveau både i tale og skrift.

Som person arbejder du selvstændigt, struktureret og med stor selvdisciplin. Du er idérig og tænker alternativt. Du er god til at skabe og bevare overblikket, og du har en struktureret og systematisk tilgang til nye opgaver. Du kan samarbejde og kommunikere på alle niveauer i organisationen. Du holder dig konstant orienteret om nye digitale muligheder, er loyal og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Derudover har du eller kan du hurtigt tilegne dig markedsindsigt.

Vi tilbyder dig en spændende og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i vækst. Du tilbydes en fast månedsløn, som er tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Du bor i en hensigtsmæssig køreafstand til Tilst.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, og har du lyst til at blive en del af et stærkt team i et uformelt arbejdsmiljø, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "421-DAN"til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Bjarne Erfurt tlf. +45 40 54 01 54. 

Jobbet er besat!